Cirkulær økonomi: 5 hoveddrivkræfter i 2021

2021 er et år med restitution og rekalibrering. Det skaber mulighed for at ændre processer, hvad enten de er fysiske, mekaniske, tankemæssige eller vanemæssige. Med de forventede forandringer og tilpasninger i forhold til, hvordan vi tænker, opfører os og handler som enkeltpersoner, organisationer og samfund, har 2021 en enestående mulighed for at blive året, hvor den cirkulære omstilling virkelig tager fart. Denne artikel beskriver fem hoveddrivkræfter, der kan spille en vigtig rolle i omstillingen til cirkulær økonomi i løbet af 2021.

Men hvorfor skal vi øge tempoet og fremme forandringer? Rationalet bag den cirkulære økonomi er logisk med mange fordele for både vores økonomi og samfundet som helhed. For eksempel vil omstillingen til en cirkulær økonomi bidrage til at øge produktiviteten, profitten og konkurrencefordelene, samtidig med at relationerne på tværs af værdikæderne styrkes. Det forventes også, at overgangen vil spille en afgørende rolle i bekæmpelsen af klimaændringer.

Til dato har overgangen været langsom. Ifølge de seneste skøn er vores økonomi cirka 9%¹ cirkulær. 2021 forventes at blive året, hvor omstillingen til cirkulær økonomi bliver almindeligt udbredt. Det bliver et år, hvor man ikke længere blot ser med interesse på den cirkulære økonomi, men hvor den cirkulære økonomi bevæger sig ind mod centrum.

Lad os se på de fem hoveddrivkræfter.

Drivkraft nr. 1: ISO 14009

I december 2020 offentliggjorde den globale standardiseringsorganisation ISO 14009, "Miljøledelsessystemer – Vejledning i inkorporering af materialecirkulation i design og udvikling". Cirkulær økonomi som et element i ISO er en vigtig milepæl og drivkraft i omstillingen til cirkulær økonomi.

ISO 14009 indeholder retningslinjer for designstrategier for materialecirkulation med henblik på at opnå målene for materialeeffektivitet i en organisation ved at fokusere på følgende aspekter:

Retningslinjerne forventes at bidrage til effektiv styring af materialecirkulationen af produkter og komponenter og dermed mindske forretningsrisici og skabe nye forretningsmuligheder. Retningslinjerne er rettet mod organisationer, der implementerer et miljøledelsessystem (EMS, Environmental Management System) i overensstemmelse med ISO 14001.

Der er mere end 300.000 ISO 14001-certificeringer i 171 lande over hele verden. Cirkulær økonomi og materialecirkulation bliver nu en standardiseret del af tankeprocessen hos 300.000 organisationer rundt om i verden. Det er det største enkelte skridt til dato frem mod at sætte cirkulær økonomi i centrum.

Det er vigtigt at bemærke, at standarden ISO 59020 er under udarbejdelse med titlen "Cirkulær økonomi – rammer for måling af cirkularitet". Introduktionen af ISO 59020 i 2023 vil gøre cirkulær økonomi til en endnu mere integreret del af de berørte organisationer.

Drivkraft nr. 2: EU's handlingsplan for den cirkulære økonomi

Den næste drivkraft har et EU-perspektiv. I marts 2020 vedtog Europa-Kommissionen en ny handlingsplan for cirkulær økonomi, som er et af hovedelementerne i den europæiske grønne pagt, Europas nye dagsorden for bæredygtig vækst.

Den nye handlingsplan omfatter initiativer gennem hele produktlivscyklussen, f.eks. design, fremme af cirkulære økonomiske processer, fremme af bæredygtigt forbrug og en sikring af, at de anvendte ressourcer beholdes i økonomien så længe som muligt. Den indfører lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger, der retter sig mod områder, hvor tiltag på EU-plan giver reel merværdi.

Mange af disse tiltag forventes at blive til virkelighed i 2021. Nedenfor er nogle eksempler på de vigtigste tiltag, der forventes i 2021, og som dækker et meget bredt spektrum:

Lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger om indførelse af en ny "ret til reparation".

Kriterier og mål for obligatoriske grønne offentlige indkøb (GPP) samt mål i sektorlovgivning og indfasning af obligatorisk rapportering om GPP.

Obligatoriske krav til indhold af genbrugsplast og foranstaltninger til reduktion af plastaffald for nøgleprodukter som f.eks. emballage, byggematerialer og køretøjer.

Bæredygtig miljøstrategi med specifikke retningslinjer og mål for cirkulær økonomi.

Integration af mål om cirkulær økonomi i forbindelse med regler om offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger og initiativer til bæredygtig virksomhedsledelse og miljøregnskaber.

Når disse indføres, uanset om de er retsforskrifter eller ej, vil de yderligere integrere omstillingen til cirkulær økonomi og frem for alt øge tempoet i omstillingen betydeligt i løbet af 2021.

Drivkraft nr. 3: Cirkulær investering og adgang til finansiering

Investeringer i den cirkulære økonomi såvel som adgang til finansiering i forhold produktudvikling, opstart, byinitiativer m.m. er af afgørende betydning for den cirkulære omstilling. Denne tredje drivkraft overses nogle gange, men de sidste 12 måneder er forsigtige skridt blevet til reelle fremskridt i forhold til investeringer og finansiering.

Der har for eksempel været en betydelig stigning i skabelse af gæld- og aktieinstrumenter i forbindelse med den cirkulære økonomi. Selvom der ikke fandtes nogen fonde af denne type i 2017, havde ti førende udbydere, herunder BlackRock, Credit Suisse og Goldman Sachs, i midten af 2020 lanceret offentlige aktiefonde, der helt eller delvist fokuserer på den cirkulære økonomi².

Siden 2016 er der sket en tidobling af antallet af private markedsfonde, herunder ikke-børsnoterede virksomheder og privatgældsfonde, der har investeret i aktiviteter rettet mod cirkulær økonomi.

På samme måde indgik den Europæiske Investeringsbank et samarbejde med fem af Europas største nationale erhvervsfremmende banker og -institutter om at lancere lån og investeringsinitiativer for 10 mia. euro (75 mia. DKK), der er dedikeret til den cirkulære økonomi.

Siden begyndelsen af 2020 er der sket en 6-dobling af aktiver, der administreres af børsnoterede fonde, som helt eller delvist fokuserer på investeringer i cirkulær økonomi, fra 0,3 mia. USD til over 2 mia. USD³.

Både investeringer og adgang til finansiering forventes at stige, og stigningen forventes at fortsætte i betragtning af den vægt, der lægges på grøn genopretning i forhold til COVID-19. Indførelsen af EU's taksonomiforordning i begyndelsen af i år lægger yderligere vægt på cirkulær økonomi.

EU's taksonomiforordning vil kræve, at de fleste europæiske finansielle og ikke-finansielle virksomheder beskriver den miljømæssige bæredygtighed for deres økonomiske aktiviteter. Målet med EU-taksonomien er at øge finansieringen af omstillingen til en mere bæredygtig økonomi ved at angive, hvilke aktiviteter der bidrager til miljømålsætninger, og som bør overvejes i forbindelse med bæredygtige investeringer. Taksonomien vil også have en betydelig effekt på ikke-finansielle virksomheder, fordi de også har behov for at tilpasse sig.

Den cirkulære økonomi er ét ud af seks mål for EU-taksonomien. Selvom det første mål for cirkulær økonomi først bliver obligatorisk i 2022, vil nødvendigheden af at overholde EU-taksonomien i 2021 med hensyn til klimamålene alligevel tvinge både finansielle institutioner og andre virksomheder til at begynde at tilpasse sig til målene for cirkulær økonomi.

Drivkraft nr. 4: Skrøbeligheden i de globale forsyningskæde

Fra begyndelsen af pandemien helt tilbage i januar 2020 begyndte der at opstå problemer med import af komponenter eller varer fra visse geografiske områder. Siden da er presset på de globale forsyningskæder steget måned for måned, så nogle forsyningskæder faktisk var ved at kollapse.

Jo mere kompleks forsyningskæden er, desto mere sårbar bliver den. Der er opstået en dominoeffekt i forhold til produktion, produktionssteder og fleksibilitet i forhold til at ændre produktionen.

Uforudsigeligheden omkring åbning og lukning af grænser og regeringspolitikker, der ændrer sig ugentligt (hvis ikke dagligt), har tvunget mange virksomheder til at overveje, hvor internationale de ønsker, at deres forsyningskæder skal være. Hvor megen kontrol, eller mangel samme, ønsker producenter f.eks. at have over kritiske komponenter eller materialer?

I en lineær økonomi, hvor COVID-19-pandemien afslørede, hvor skrøbelige forsyningskæderne var, tvinges producenter og leverandører til at se på deres forretningsmodeller og overveje at skifte til cirkulære modeller.

Jo mere uforudsigelige og dyre materialerne er blevet på grund af forstyrrelser af forsyningskæden, desto mere fokus har der været på innovative løsninger til at holde materialer i brug, forlænge deres levetid, upcycle osv. Pandemien har også vist, at produktionsprocesser kan være langt mere fleksible, end man engang troede.

Nødvendigheden af økonomisk overlevelse som følge af uforudsigeligheden i de globale forsyningskæder har skabt en uforudset høj vækst i omstillingen til cirkulær økonomi i løbet af 2021.

Drivkraft nr. 5: Klimaændringer

Ud over at bekæmpe COVID-19 er klimaændringerne verdens største udfordring og forventes at spille en væsentlig rolle i 2021 i forbindelse med overgangen til en cirkulær økonomi.

Når vi ser på denne sidste hoveddrivkraft, står det klart, at CO2-udledningen ikke falder hurtigt nok til at nå klimamålene, og at omstillingen til vedvarende energi kun kan reducere udledningen med 55%. De resterende 45% af udledningen kommer fra, hvordan vi fremstiller og anvender produkter, og hvordan vi producerer fødevarer. Industrien er ansvarlig for ca. 20% af verdens CO2-emissioner og fødevareproduktion for ca. 25%.

CO2-reduktionen kan øges betydeligt ved at anvende de centrale principper for cirkulær økonomi på den måde, hvorpå vi fremstiller varer og materialer, og hvordan vi dyrker og producerer fødevarer.

Den rolle, som den cirkulære økonomi kan spille i forbindelse med reduktion af CO2-emissionerne, er ikke nødvendigvis ny, men den styrkes af lovgiveres og interessenters krav til f.eks. industrien. Storbritanninen har f.eks. forpligtet sig til at reducere emissionerne med mindst 68% i 2030 sammenlignet med 1990-niveauet. I Danmark er målet en reduktion på 70 % i 2030 og fuld CO2-neutralitet i 2050.

Jo større vægt der lægges på CO2-reduktion, desto større vægt lægges der på at finde løsninger til at nå de ambitiøse mål. Dette øger igen prioriteringen af at bruge principperne for cirkulær økonomi i 2020 som et middel til CO2-reduktion og opfyldelse af de lovkrav, der er under udvikling.

Nødvendigheden af at nå de ambitiøse reduktionsmål i alle dele af vores økonomi og samfund skubber principperne om cirkulær økonomi frem i forgrunden. Denne tendens forventes at accelerere yderligere i 2021.

Fremad fra 2021

I 2021 tages den cirkulære omstilling med langt mere end forsigtige skridt. Fordelene har været anerkendt i mange år, og nu har vi de nødvendige drivkræfter og katalysatorer til at sikre, at fordelene bliver indhøstet af både industri, virksomheder, byer, kunder og borgere.

Med de forordningsmæssige drivkræfter og systemer, der sættes i gang i 2021, kombineret med finansiering og investeringer, der er lettere tilgængelige end nogensinde før, svinger fokus nu til vores økonomier, virksomheder, producenter, byer og offentlige myndigheder, som forventes at reagere på de drivkræfter og katalysatorer, der er under udvikling.

2021 er et år med restitution, et år med rekalibrering. Men det er også et fremskridtets år, hvor den cirkulære omstilling kommer op i et hidtil uset tempo.