EU's taksonomiforordning: 5 grunde til at begynde tilpasningen allerede i dag

Den Europæiske Union har forpligtet sig til at blive den første klimaneutrale blok i verden inden 2050. Det kræver betydelige investeringer både fra EU og den offentlige sektor i medlemsstaterne samt fra den private sektor. Investeringsplanen i Den Europæiske Grønne Pagt – investeringsplanen for et Grønt Europa – vil mobilisere offentlige investeringer og bidrage til at frigøre private midler gennem EU's finansielle instrumenter. Det kan føre til investeringer på mindst 1 billion euro.

De første rapporteringer i forhold til EU-taksonomien skal foreligge inden udgangen af 2021 og i løbet af 2022. Det er ret komplekse rammer, og derfor er det vigtigt at begynde at tilpasse sig til EU-taksonomien så hurtigt som muligt. Hvis du er i tvivl, kan du spørge enhver, der har været involveret i GDPR-tilpasningen i EU. Ting tager tid.

Som led i EU's handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst, der sigter mod at fremme og styre sådanne investeringer, har EU-Kommissionen nedsat Den Tekniske Ekspertgruppe for Bæredygtig Finansiering (TEG) med henblik på at udvikle et klassifikationssystem for økonomiske aktiviteter, der bidrager til bæredygtig udvikling. Dette system kaldes EU-taksonomien. Man kan diskutere, om systemet skulle have haft et andet navn, men under alle omstændigheder er EU-taksonomien mere ligetil og mere afgørende, end navnet antyder.

Kort om EU-taksonomiforordningen

Lad se på indholdet, før vi gennemgår de fem gode grunde til at komme i gang. EU's taksonomiforordning, eller blot Taksonomien, er den første ensartede og troværdige standard, der gør det muligt for økonomiske parter at tilpasse sig efter overgangen til et modstandsdygtigt og bæredygtigt lavemissionssamfund. Den skaber en fælles forståelse for, hvilke økonomiske aktiviteter der kan betegnes som miljømæssigt bæredygtige i hele EU, den giver synlighed for investorer, der ønsker at investere i bæredygtige aktiviteter, og den hjælper med at forhindre "grønvask".

Taksonomien gælder for to forskellige parter: 1) finansielle institutioner, der tilbyder finansielle produkter på det europæiske marked, og 2) ikke-finansielle selskaber, der allerede skal indsende en ikke-finansiel erklæring i henhold til NFRD (Direktiv om offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger).

Der skabes en fælles forståelse via et klassifikationssystem for bæredygtige aktiviteter. Dette gøres ved at sætte tærskelværdier, som er beskrevet i de "tekniske screeningkriterier", for at hjælpe parterne med at identificere miljøvenlige aktiviteter. EU-taksonomien fokuserer på seks miljømål som beskrevet nedenfor.

Den tekniske ekspertgruppe er ved at udvikle de tekniske screeningskriterier for at skitsere, hvilke økonomiske aktiviteter der kan bidrage til hvert af de seks miljømål.

Screeningskriterierne omfatter målinger og tærskelværdier for hver økonomisk aktivitet for at definere, om den i væsentlig grad bidrager til miljømålet. Desuden fastsættes der kriterier, der skal sikre, at aktiviteten ikke i væsentlig grad skader nogen af de øvrige mål. For at en økonomisk aktivitet kan være i overensstemmelse med EU-taksonomien, skal den:

Indtil nu er de tekniske screeningskriterier blevet defineret i forhold til miljømålene for begrænsning af klimaændringer og tilpasning til klimaændringer. Finansielle institutioner skal overholde den nye forordning for disse to miljømål inden udgangen af 2021 og ikke-finansielle virksomheder i løbet af 2022.

I mellemtiden vil de tekniske screeningskriterier for de resterende fire miljømål blive fastlagt, og begge parter skal opfylde disse kriterier inden udgangen af 2022.

Fem grunde til at begynde tilpasningen allerede i dag

1. Overholdelse

EU-taksonomien vil være obligatorisk for et betydeligt antal europæiske finansielle institutioner og virksomheder. Alle, der tilbyder finansielle produkter på det europæiske marked eller falder ind under direktivet om offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger (NFRD), skal overholde disse regler.

Der er forskellige regler for rapportering afhængigt af, om man er et finansielt eller ikke-finansielt selskab. En finansiel institution skal oplyse, i hvilket omfang den anvender EU-taksonomien, hvilke miljømål dets investeringer bidrager til, og hvor stor en procentdel af de underliggende investeringer, der er tilpasset til EU-taksonomien.

Ikke-finansielle virksomheder skal oplyse om finansielle nøgletal i forhold til EU-taksonomien (dette kan enten være omsætning, CAPEX eller OPEX), om og hvordan den overholder de samfundsmæssige sikkerhedsforanstaltninger, og at den ikke i væsentlig grad skader nogen af miljømålene. Dette skal oplyses i virksomhedernes ikke-finansielle erklæring, som indgår i årsrapporten eller i en særlig bæredygtighedsrapport.

2. Omdømme og risikostyring

Taksonomien sigter efter at skabe klarhed for investeringsfagfolk og forhindre "grønvaskende" erklæringer. Når en virksomhed rapporterer om sin tilpasning til screeningskriterierne, vil den afgive detaljerede oplysninger om de faktiske miljøpåvirkninger og bæredygtige resultater fra virksomhedens økonomiske aktiviteter.

EU-taksonomien vil vise, om og i hvilket omfang en virksomhed bidrager til miljømålsætninger. Derfor er det sandsynligt, at en tilpasning til EU-taksonomien vil have indflydelse på en virksomheds omdømme. Hvis en finansiel institution erklærer høj tilpasning, betyder det, at mange af dens investeringer og andre finansielle produkter bidrager til miljømæssig bæredygtighed. Dette kan igen føre til positiv omtale. Omvendt er der risiko for dårlig omtale, hvis et pengeinstitut viser lav tilpasning til EU-taksonomien.

Omdømmet er det mest værdifulde aktiv for en virksomhed eller organisation. Negativ omtale eller en negativ offentlig opfattelse har direkte indvirkning på omsætningen, og i en verden med øjeblikkelige nyheder og billeder, er omdømmet endnu mere kritisk.

En høj taksonomi-tilpasning for en ikke-finansiel virksomhed betyder, at dens økonomiske aktiviteter bidrager til miljømæssig bæredygtighed, hvilket vil forbedre virksomhedens omdømme. Et forbedret omdømme vil sandsynligvis også tiltrække flere investorer, der ønsker at skelne bæredygtige investeringer fra almindelige investeringer.

Tilpasning til EU's taksonomiforordning kan også reducere risikoen på tværs af virksomhedens forsyningskæder. Et fælles sprog og fælles kriterier for bæredygtighed på tværs af en forsyningskæde kan hjælpe med at mindske afbrydelser og forsinkelser samt opbygge elasticitet i forsyningskæden.

3. Adgang til finansiering

Ud over at tiltrække investorer gennem et godt omdømme vil virksomhederne også have bedre adgang til finansiering ved at rapportere om deres tilpasning til EU-taksonomien. Finansielle institutioner, der vil øge deres andel af taksonomi-tilpassede investeringer, vil foretrække at investere i virksomheder, der har taksonomi-tilpassede aktiviteter, og som har rapporteret dette.

Hvorvidt og i hvilket omfang en økonomisk aktivitet er taksonomi-tilpasset, skal vurderes af den virksomhed, der udfører den økonomiske aktivitet. Hvis virksomheden ikke oplyser om dette, må investoren selv vurdere dette, hvilket fører til ekstra arbejde. Hvis en institution vil investere bæredygtigt, vil den sandsynligvis vælge at investere i en virksomhed, der har rapporteret om tilpasning af sine økonomiske aktiviteter til EU-taksonomien.

På grund af tidsplanen i EU's taksonomiforordning skal finansielle institutioner overholde forordningen tidligere end ikke-finansielle selskaber. Virksomheder, der frivilligt tilpasser deres aktiviteter til EU-taksonomien, før det kræves, vil højst sandsynligt opleve first mover-fordele. Finansielle institutioner kan forudse, at de kan spare betydelig tid på deres egen vurderingsindsats, når dataene allerede foreligger ved udgangen af næste år. Derfor kan ikke-finansielle selskaber blive foretrukket, hvis de allerede har rapporteret tilpasning eller udtaler, at de vil gøre det på dette tidspunkt.

4. Vurdering og kommunikation af bæredygtig indvirkning på aktiviteter

Ved at vurdere de økonomiske aktiviteter i forhold til taksonomiens parametre for bedste praksis vil virksomheder få en bedre forståelse af den bæredygtige indvirkning fra deres aktiviteter. Denne vurdering vil gøre det muligt for dem at sammenligne sig med bedste praksis for derefter at kunne udpege forbedringsområder.

Det vil ikke blot føre til bedre tilpasnings-"points". Det vil også give dem bedre indsigt i deres bæredygtighedsindsats og lede deres beslutninger i retning af mere bæredygtig praksis.

For at sikre, at de tekniske screeningskriterier altid er opdaterede og afspejler den hurtige udvikling i videnskaben og teknologien, skal de gennemgås løbende af EU's nyligt dannede Platform for Bæredygtig Finansiering. Det sikrer, at parametrene, der bruges til vurdering og benchmarking, er opdaterede og i overensstemmelse med de seneste resultater omkring miljømæssigt bæredygtig praksis.

Tilpasningen gør det også muligt for både finansielle institutioner og ikke-finansielle virksomheder at bruge den som et kommunikationsmiddel internt i deres organisationer. En af de største forhindringer for en institution eller virksomhed, der omstiller sig til en mere bæredygtig organisation, er medarbejderne i organisationen. Indvirkninger, især positive, kan kommunikeres for at styrke motivationen til at fortsætte processen, samtidig med at de bidrager til at tilpasse den generelle kultur i en organisation.

5. Opbygge modstandskraft

Nøglen til fremtidssikring af en forretning eller en virksomhed er at opbygge elasticitet. Når man kan vise, at man er generelt forberedt, opstår der mindre usikkerhed, og det kan øge virksomhedens samlede værdi og dermed værdien af dens aktier eller obligationer. Ved at tilpasse sig EU's taksonomiforordning kan virksomheder afdække potentielle farer, måle eksponering og fastslå den samlede sårbarhed.

Proaktive foranstaltninger i forhold til tilpasning kan hjælpe virksomheder med at sikre, at f.eks. klimaændringer ikke underminerer virksomhedens mål. Tilpasning vil også bidrage til at sikre, at initiativer eller programmer ikke utilsigtet øger sårbarheden over for en bestemt fare. Tilpasning kan også gøre fremtidig udvikling og programmer mere modstandsdygtige over for klimaændringer og de dermed forbundne risici. Man får desuden mulighed for at identificere og udnytte muligheder.

Modstandskraft er en forudsætning for, at en virksomhed eller organisation kan tage proaktive og fremadrettede skridt til at engagere sig i bæredygtig adfærd. Tilpasning til taksonomien vil hjælpe virksomheder og organisationer med at opbygge modstandskraft og give aktionærer, investorer og kunder større tillid.

Udnyt mulighederne – gå videre end blot overholdelse

Vi har zoomet ind på fem gode grunde til at begynde tilpasningen. Lad os zoome lidt ud igen. Hvis EU's taksonomiforordning udelukkende håndteres ud fra et overholdelsesperspektiv, vil det forhindre både finansielle institutioner og virksomheder i at udnytte det reelle værdipotentiale i EU's grønne pagt og den grønne omstilling generelt.

Ved at gå videre end overholdelse af EU's taksonomiforordning og udnytte dens fordele kan finansielle institutioner få investeringsporteføljer, der er mere modstandsdygtige over for fluktuationer og mere på linje med den fremtid, vi bør stræbe efter.

Taksonomien giver virksomheder og organisationer mulighed for at blive set som førende inden for bæredygtighed og grøn omstilling. Vi mener også, at det er forretningsmæssigt fornuftigt at benytte sig af en mulighed, der skaber elasticitet, forbedrer omdømmet, inspirerer medarbejderne og tiltrækker kunder, samtidig med at aktieværdien øges.

Derfor opfordrer vi både finansielle institutioner og ikke-finansielle virksomheder til at være proaktive med hensyn til tilpasning og overholdelse samt bruge EU's taksonomiforordning til at styre transformationen i retning af en mere bæredygtig forretningspraksis.