Søren Brøndum, Lars Ostenfeld Riemann

31. januar 2022

En lavemissionsbolig bygges på data

Den globale byggesektor er i en hidtil uset vækst med en stigning i CO2-udledningen, der bringer de globale klimamål i fare. Nøjagtige CO2-data om byggematerialer kan gøre sektoren grønnere.

facebook linkedin twitter
Ifølge de Forenede Nationer forventes det samlede antal bygninger i verden at blive fordoblet over de næste 40 år, fra 235 mia. m2 bygningsareal i 2016 til mia. m2 i 2060.
Denne massive byggefeber vækker bekymring hos eksperter. Ifølge IPCC kan vi kun udsende 400 gigaton mere CO2, før vi overskrider CO2-budgettet for 1.5C-målet. Med den nuværende byggepraksis vil opførelsen af nye bygninger bruge ca. 1/3 af dette budget inden 2060 – 118 gigaton CO2 – blot fra materialer og byggeprocesser.
Ifølge brancheeksperter er en vigtig del af løsningen pålidelige emissionsdata for vores byggematerialer:
"Vi kommer til at se flere krav til dokumentation af bygningers CO2-indvirkning de kommende år. Det vil begynde med, at vi får mere nøjagtige data fra producenter af byggematerialer," siger Søren Brøndum, administrerende direktør for bygninger hos Rambøll.
"Som en begyndelse må vi se på de byggematerialer, der har den største indvirkning på CO2. Selv i et meget stort projekt med tusindvis af materialer er det måske kun 50 materialer – f.eks. cement, stål og glas – der tegner sig for 90-95% af et projekts samlede CO2-indvirkning."
Men uden nøjagtige data er bygningsdesignerne afhængige af generelle CO2-estimater. Dette kan muligvis forsinke transformationen, selvom en nylig Rambøll-rapport, skrevet på vegne af tre danske brancheorganisationer viste, at brugen af materialer af bedste kvalitet kan reducere indlejret CO2 i nybyggeri med op til 30%.
Mursten er ikke bare mursten
Ved planlægning af nybyggeri ser arkitekter og designere på, hvor meget CO2, der udledes under produktionen af forskellige materialer – fra mursten over cement til stålkonstruktioner.
Men disse data er ofte generelle. Det betyder, at CO2-omkostningerne er et estimat fra en online database som den tyske Ökobau.
I praksis kan CO2-omkostningerne fra en mursten i praksis variere dramatisk afhængigt af producenten, den anvendte råstoftype, transportmåden, og om den produceres ved hjælp af fossile brændstoffer eller vedvarende energi.

Der er behov for flere data i form af EPD'er, men vi har også brug for nye materialer med en lavere CO2-effekt som f.eks. tværlamineret træ. Data er ikke nok, vi skal også være mere innovative i de materialer, vi bruger

SØREN BRØNDUM
DIREKTØR FOR RAMBØLL BYGGERI
En bedre mulighed er at vælge materialer, hvor den nøjagtige CO2-indvirkning beregnes i en miljøvaredeklaration (EPD). Hver deklaration koster 7.000-10.000 EUR, og denne omkostning er fortsat en hindring. Det kan dog hurtigt ændre sig med nye økonomiske incitamenter for producenterne.
"Producenter, der kan dokumentere, at deres produkter er mere bæredygtige, har en stærk konkurrencefordel," siger Lars Riemann, administrerende direktør for Rambøll Byggeri.
"Lad os sige, at du har en fabrik i Polen, der kører på kulkraft, og en fabrik i Norge, der bruger vandkraft. De producerer begge armeringsjern [stålstænger som bruges til at styrke betonen, red.], men emissionerne fra den polske fabrik er dobbelt så store som fra deres norske konkurrenter. Hvis prisen ellers er sammenlignelig, har den norske producent en langt stærkere position," forklarer han.
Politikker, der sætter et loft over indlejret CO2
Denne tendens forstærkes af nye regler for at begrænse emissionerne i byggebranchen.
Den danske regeringhar for nylig vedtaget en lovgivning, der lægger et fast loft over indlejret CO2 i nybyggeri, og andre europæiske lande har taget lignende skridt. Den Europæiske Union overvejer også lovgivning, der gør CO2-sporing obligatorisk.
Pyramiden for byggematerialer viser det relative CO2-fodaftryk for forskellige byggematerialer ved hjælp af EDP'er fra Skandinavien. Visse byggematerialer som f.eks. tværlamineret træ har et negativt fodaftryk, fordi træerne optager CO2, mens de vokser. En interaktiv version er tilgængelig online på https://materialepyramiden.dk/. (Kilde: Det Kongelige Danske Akademi)
"Fra det øjeblik, de nye bygningsreglementer træder i kraft, skal alle designere arbejde inden for et CO2-budget og følge materialernes CO2-fodaftryk. Til at begynde med er det måske ikke så svært at holde sig inden for budgettet, men da loftet hele tiden sænkes, vil designerne blive tilskyndet til at bruge lavemissionsmaterialer," forklarer Lars Riemann.
Den cirkulære økonomi er den næste ambition
Tendensen med dataunderstøttede bygninger forventes at slå rod og brede sig globalt, især fordi bæredygtighedsfokuserede regler som f.eks. EU'staksonomi bliver en vigtig drivkraft i branchen.
"De næste store dagsordener bliver sandsynligvis ressourcestyring, cirkulær økonomi og genbrug", forklarer Søren Brøndum. "Under den nye EU-taksonomi skal nye bygninger indeholde 30% genbrugsmaterialer for at kunne kvalificere sig til at bidrage til EU's grønne omstilling, og det skubber branchen yderligere i retning af at dokumentere CO2-påvirkningen."
"Der er efterspørgsel efter flere data i form af EPD'er, men vi har også brug for nye materialer med en lavere CO2-effekt som f.eks. tværlamineret træ. Data er ikke nok, vi skal også være mere innovative i de materialer, vi bruger," siger Søren Brøndum.
Du kan t kontakte redaktøren for denne artikel ved at sende en e-mail til Anders Brønd Christensen.

Vil du vide mere?

  • Søren Brøndum

    Managing Director, Ramboll Buildings

    +45 51 61 62 53

  • Lars Riemann

    Executive Director, Buildings

    +45 51 61 68 97