Høje bygninger bliver grønnere

Bytæthed er et presserende, globalt spørgsmål. Rundt om i verden bestræber byer sig på at holde deres områder grønne, bæredygtige og livsvenlige for at tilfredsstille behovene hos den voksende befolkning. Hvis det gøres rigtigt – og intelligent – mener eksperter, at højhusbyggeri kan være en løsning på udfordringerne.

DEO Prasad, direktør for Center for Sustainable Built Environments ved University of New South Wales i Australien, bemærker, at diffus byspredning er "langt værre end højhuse", fordi man med højhuse undgår en lang række transportproblemer og deres sundhedsmæssige og økonomiske virkninger.

Det gælder især, når de bygningsmæssige overvejelser går videre end at se på de enkelte bygninger og indtænker faktorer som f.eks. krav til veje og anden infrastruktur samt transportens energimæssige indvirkning.

Minimerer energibehovet

Som enkeltstående bygninger kan højhuse også gøres mere bæredygtige og blive en del af løsningen på ressource- og klimakriserne. Det kan man blandt andet opnå ved at bruge præfabrikerede komponenter, der fremstilles i et kontrolleret miljø væk fra byggepladsen. Det reducerer omkostningerne og forbedrer medarbejdernes sundhed og sikkerhed, samtidig med at støjen og byggeriets indvirkning på lokalområdet mindskes – f.eks. i form af mindre luftforurening og lavere CO2-emissioner.

Fordelene ved præfabrikation bliver endnu tydeligere i forbindelse med højhuse, fordi besparelserne på arbejde og beton er endnu større end ved lavt byggeri. Energiforbruget kan også minimeres ved at bruge smarte løsninger som f.eks. dobbeltbeklædte facader. De forbedrer isoleringen og minimerer solvarmebelastningen, samtidig med at de maksimerer det naturlige lys. Man kan også integrere energiproduktion i selve bygningsdesignet, således som Rambøll har gjort med vindmøller på et af Mellemøstens mest ikoniske tårne, Bahrain World Trade Center.

En grøn, lodret landsby ...

Det er også muligt at bygge et bogstaveligt talt grønt højhus, hvor bygningens grønne elementer gavner både den miljømæssige bæredygtighed og livskvaliteten. Rambølls landskabsarkitekter gik sammen med WOHA Architects om at designe og opføre Kampung Admiralty (se billedet), Singapores prisbelønnede "lodrette landsby". Det er det første offentlige byudviklingsprojekt, der imødekommer landets stigende aldersprofil ved at integrere boliger med offentlige faciliteter for både unge og ældre inden for et kompakt, 2,2 hektar stort område.

Flere videnskabelige undersøgelser har vist, at grønne områder tæt på hjemmet – eller blot det at se på planter – giver psykologiske fordele, reducerer stress og forbedrer koncentrationen.

"Vi udviklede en mangfoldig og dynamisk beplantningspalet til et indbydende, offentligt miljø der tilskynder til en aktiv livsstil. Beplantningen omfatter haver med frugttræarter, der engang voksede i overflod i landsbyerne. Det giver de ældre minder fra deres ungdom, og de unge mindes om historien", forklarer Tobias Baur, projektleder for Kampung Admiralty og direktør for Rambøll Singapore.

De frodige, grønne områder danner en sammenhængende, vandret baldakin, der kan sænke overflade- og lufttemperaturen ved at give skygge og sprede den urbane varmeøeffekt. Det sparer på energiforbruget fra aircondition ved at holde bygningen kølig på en naturlig måde og mere behagelig for dens brugere.

... med blå integration

Vand er også et æstetisk, terapeutisk og bæredygtigt element i Kampung Admiralty. En stor del af nedbøren fra bebyggelsens øvre lag og de to tårntage opsamles, filtreres og genbruges. En stor del af afstrømningen ender i en miljødam på første etage, hvor en rensende biotop recirkulerer og renser vandet.

Det bidrager også til at fremme biodiversiteten og levere naturlig køling. Tyngdekraften hjælper vandet med at strømme, og derfor mindskes energiforbruget til pumpesystemer.

"Den gennemsnitlige årlige nedbør i Singapore er 2340 mm (92 tommer). Det betyder, at omkring fire millioner liter forsyningsvand kan spares hvert år, hvis regnvandsafstrømningen oplagres i regnvandsanlægget og genbruges til vanding. Det svarer til det gennemsnitlige vandforbrug fra 200 femværelses lejligheder i offentligt byggeri i løbet af en måned," forklarer Tobias Baur.

Skrevet af Michael Rothenborg