Banedanmark: Automatiseret kortlægning af klimarisici på tværs af jernbanenettet
Banedanmark forvalter Danmarks største jernbanenet og er derfor ansvarlig for drift, vedligehold og udvikling af jernbanenettet. Med 196 mio. passagerer årligt spiller jernbanen en afgørende rolle i dansk transport og infrastruktur.
Klimaforandringerne stiller nye krav til den danske jernbaneinfrastruktur. Hyppigere skybrud, mere ekstreme regnhændelser og stigende terrænnært grundvand øger risikoen for oversvømmelser, driftsforstyrrelser og skader på anlæg, der mange steder er etableret for mere end 100 år siden. Konsekvenserne er dog ikke kun materielle. Oversvømmelser, erosion og svigtende anlæg kan også påvirke sikkerheden for de mennesker, der færdes på og omkring jernbanen. Derfor er tidlig identifikation af kritiske risikoområder afgørende – både for at beskytte infrastrukturen og for at øge drifts- og personsikkerheden.
For Banedanmark, der har ansvaret for omkring 2.000 kilometer dæmninger og afgravningssider samt 4.250 kilometer grøfter og dræn, er der derfor behov for at forstå de mest kritiske risikoområder for at understøtte prioriteringen af fremtidige klimatilpasningstiltag.
I tæt samarbejde med Banedanmark gennemførte Rambøll derfor i 2024 en klimarisiko-screening af hele jernbanenettet. Resultaterne er efterfølgende blevet brugt til prioritering af indsatser samt at afgøre placeringen af Banedanmarks 1200 sensorer til løbende monitorering.
Automatiseret kortlægning af klimarisici
Som led i klimarisiko-analysen omfattede projektet også udvikling af et automatiseret GIS-screeningsværktøj til identificering af:
- Banestrækninger med risiko for "badekarseffekt" baseret på ballastalder.
- Overbelastede gennemløb ved 20-, 50- og 100-årshændelser.
- Gennemløb med uhensigtsmæssige strømningsforløb og risiko for erosion.
- Vertikale lavpunkter i sporgeometrien med risiko for vandophobning.
- Pumper, bygninger og sporskifter placeret i kritiske lavpunkter.
- Terrænmæssige lavpunkter omkring tekniske anlæg og bygninger.
- Skråningsområder med risiko for erosion og skråningsbrud ved kraftig afstrømning.
Ved hjælp af værktøjet, har projektteamet løbende, automatisk kunnet opdatere risikoanalysen, samt opkvalificere mangelfuld eller ikke-eksisterende data på områder med høj datausikkerhed. Samtidig har kombinationen af GIS-værktøjet og de 1200 sensorer muliggjort at Banedanmark bedre kan forudsige risikohændelser samt håndtere og tilpasse trafikken under hændelsesforløb.
Dette har bidraget til et stærkt og troværdigt beslutningsgrundlag for at prioritere Banedanmarks indsatser og investeringer i et robust og sikkert jernbanenet for fremtiden.
RELATEREDE PROJEKTER
Gartnerløkka, Kristiansands urbane knudepunkt
Projekt
Norge

