Når 10 paller ændrer et lager med 10.000 paller

Han tilføjer: »Man kan pludselig stå i en situation, hvor man er nødt til at omdesigne store dele af et anlæg på grund af krav, der er knyttet til blot et par paller.«

Dette faktum bliver stadig vigtigere for både medicinalvirksomheder og tredjepartslogistikudbydere, også kendt som 3PL’er. I takt med at forsyningskæderne bliver mere specialiserede, påvirkes beslutningerne om lagerindretning i stigende grad af de mest krævende materialer frem for de største produktmængder.

Tænk på et lager, der er designet til at opbevare 10.000 paller med standardlægemidler. Projektet kan virke relativt ligetil set ud fra et brandsikkerheds-, ventilations- og forsikringsmæssigt perspektiv.

Men så introducerer en kunde en lille mængde brandfarligt materiale. Og pludselig ændrer diskussionen sig.

Brandsektioner skal muligvis omprojekteres. Ventilationssystemer skal muligvis opgraderes. ATX-zoneinddeling kan blive relevant. Kravene til beredskab kan ændre sig. Forsikringsgodkendelsen skal muligvis revurderes. I nogle tilfælde kan dialogen med myndighederne blive betydeligt mere kompleks.

En af de tydeligste erfaringer inden for lægemiddellogistik er, at det er det lagrede materiale selv, der bestemmer designkravene. Farlige og brandfarlige materialer medfører helt andre designmæssige overvejelser sammenlignet med standardlægemidler. Spørgsmålene bliver hurtigt mere komplicerede.

Hvor meget materiale skal der opbevares? I hvilket format? Hvad er flammepunktet? Udgør materialet en eksplosionsrisiko? Kan det adskilles? Hvordan vil det påvirke brandstrategien, ventilationen, dræning, adgang i nødsituationer eller forsikringsgodkendelsen?

I nogle tilfælde skal projekter også overholde ATEX-kravene. ATEX er det europæiske lovgivningsmæssige rammeværk, der dækker miljøer, hvor der kan forekomme eksplosive atmosfærer på grund af brandfarlige gasser, dampe eller støv.

Morgan forklarer: »Udfordringen er, at flere godkendelsesinstanser pludselig skal være på linje på samme tid. Brandvæsenet, forsikringsselskaber, kvalitetssikringsteams fra medicinalindustrien, lokale myndigheder, EHS-specialister og operatører kan alle se på det samme anlæg fra helt forskellige perspektiver.«

Og disse perspektiver peger ikke altid i retning af den samme løsning. En teknisk acceptabel farmaceutisk løsning opfylder muligvis ikke brandsikkerhedskravene. Et kommercielt attraktivt layout kan skabe udfordringer i forhold til forsikringen. Et lager, der er optimeret med henblik på driftseffektivitet, kan blive problematisk set ud fra et beredskabsperspektiv.

Udfordringen handler ikke blot om teknisk overholdelse. Udfordringen er at forstå, om de mest krævende produkter skal definere hele anlægget.

I nogle tilfælde kan det at designe omkring et lille lager af farlige stoffer medføre omkostninger og kompleksitet, der langt overstiger den driftsmæssige værdi.

»Du har 10 paller i et lager med 10.000 paller, som pludselig medfører krav, der gør hele anlægget betydeligt dyrere eller driftsmæssigt mere kompliceret,« siger Morgan.

Det rejser et vanskeligt, men vigtigt spørgsmål. Bør hele anlægget designes ud fra den mest krævende undtagelse? I stigende grad er svaret nej. I stedet vurderer projektteams, om visse farlige eller brandfarlige produkter bør håndteres separat i specialiserede anlæg i stedet for at lade en lille undtagelse diktere udformningen af hele lageret.

Spørgsmålet er ikke længere, om materialet kan opbevares. Spørgsmålet er, om det bør opbevares i samme anlæg. Den skelnen kan have store konsekvenser for investeringsomkostninger, godkendelsestidsfrister, driftsmæssig kompleksitet og langsigtet rentabilitet.

Hvorfor tidlige beslutninger er af afgørende betydning

Derfor er tidlig afgrænsning ved at blive en af de vigtigste rådgivningsdiscipliner inden for moderne lægemiddellogistik. Jo tidligere projektteams forstår konsekvenserne af farlige materialer, brandfarlige produkter, opbevaringsforhold og driftskrav, desto større er chancen for at undgå dyre omprojekteringer senere hen.

Tidlig inddragelse af ingeniører kan hjælpe med at identificere udfordringer, inden de bliver en fast del af projektet.

Morgan siger: »Alle disse discipliner påvirker hinanden. Derfor skaber tidlig inddragelse af ingeniører så stor værdi. Man designer ikke blot et lager. Man former anlæggets langsigtede driftsmæssige og kommercielle bæredygtighed.«

For medicinalvirksomheder betyder det lavere risiko, smidigere godkendelsesprocesser og anlæg, der bedre understøtter fremtidig vækst. For 3PL-udbydere betyder det at skabe logistikaktiver, der er sikre, kan godkendes, kan forsikres, er driftsmæssigt praktiske og kommercielt realistiske.

Markedet for farmaceutisk logistik vokser fortsat hurtigt, drevet af biologiske lægemidler, GLP-1-terapier, vacciner og stadig mere specialiserede produkter, der kræver strengt kontrollerede opbevaringsmiljøer.

Men mange af de vigtigste beslutninger vedrørende lageret er ikke længere drevet af de største produktkategorier. De er drevet af undtagelserne.

En håndfuld paller med farlige eller brandfarlige materialer kan påvirke brandstrategien, forsikringsgodkendelsen, driftsprocedurerne, myndighedsgodkendelserne og investeringsomkostningerne for hele anlægget.

Derfor starter succesfulde projekter i stigende grad med et simpelt spørgsmål:

Hvilke produkter skal definere lageret, og hvilke produkter skal ikke? For i moderne farmaceutisk logistik er den største udfordring ikke altid de 10.000 paller.