Hvad betyder de stigende energipriser for omstillingen til grøn energi?

Vi undersøger, hvad der har drevet det seneste års hidtil usete udsving i omkostningerne til olie, gas og andre fossile brændstoffer, og hvad der skal til for at fremskynde investeringerne i vedvarende energi.

Solar energy panels on a field with a wind turbine in the background

facebook linkedin twitter

Energipolitikken er igen kommet på forsiderne, hvor den deler overskrifterne med den igangværende krig i Ukraine. Men denne markedsvolatilitet er ikke ny som sådan.

I Tyskland er de gennemsnitlige elomkostninger ifølge Bloomberg næsten tredoblet fra 2020 til 2021. I Norden steg priserne med 470% i samme periode, og det har sat energipolitikken øverst på den politiske dagsorden.

EU's og USA's ledere har bebudet flere investeringer i vedvarende energi for at mindske deres energiafhængighed af Rusland, men det er stadig et åbent spørgsmål, om højere priser på fossile brændstoffer isoleret set kan føre til flere investeringer i vedvarende energi.

Ifølge Per Jørgensen, chef for gasinfrastruktur hos Rambøll, er svaret: "ikke nødvendigvis".

"De højere priser er ikke nødvendigvis positive for vedvarende energi og bestemt ikke for klimaet", forklarer han. "Gas er blevet dyrere, og derfor er der sket et delvist omskift tilbage til kul som energikilde i 2021. Og fordi kul forurener mere, har vi oplevet en stigning i CO2-emissionerne".

"Det er svært at sige, om de høje energipriser vil skræmme investorerne – det er muligt, men så vil de næsten helt sikkert tiltrække andre," tilføjer han.

An overview of energy prices in the EU from from 2018-2022, denoting the annual rate of change. In January 2021, the annual rate of change was above 25%

5 grunde til, at energipriserne stiger

For at forstå samspillet mellem energipriserne og den grønne omstilling må vi forstå, hvorfor energipriserne er steget. Ifølge Per Jørgensen er der fem hoveddrivkræfter bag den bratte stigning:

Covid-19-pandemien fik efterspørgslen efter olie, kul og gas til at falde. Dette faldt sammen med generelt faldende investeringer i sektoren, og da økonomien blev bedre, kunne udbuddet ikke matche efterspørgslen
Som en del af omstillingen til grøn energi sænkes produktionen fra europæiske gasfelter gradvist. Et bemærkelsesværdigt eksempel er Groningen-området i Nederlandene, der engang var Europas største gasfelt, som forventes at blive lukket i 2022
En kold vinter i Asien i 2021 øgede efterspørgslen efter flydende naturgas, og samtidig har vindkraftproduktionen været lavere end gennemsnittet i Europa. Det har mindsket tilgængeligheden af elektricitet fra vedvarende energikilder
EU-Kommissionen har reduceret antallet af CO2-kvoter, hvilket har bidraget til en stigning i kulpriserne
Sanktionerne mod Rusland har skabt yderligere volatilitet på energimarkedet, især i EU, som i 2021 importerede 40% af sin gas fra Rusland.

Hvordan påvirker stigende energipriser de grønne investeringer?

Nogle iagttagere har sammenlignet vores nuværende situation med energikriserne i 1970'erne. I 1973 førte en krig mellem Israel og dets naboer til en oliekrise, som i sidste ende styrkede den spirende vindkraftindustri. Kan denne krise føre til et lignende resultat? Det er ikke udelukket, men Patrick Gilly, global division director of energy transition hos Rambøll, forklarer, at selvom priserne er høje lige nu, vil investorerne sandsynligvis ikke basere deres beslutninger på kortsigtede prisudsving: "Energimarkedet har altid været ustabilt," forklarer Patrick Gilly. "Investeringer i energiinfrastruktur er langsigtede af natur. Det betyder, at investorerne er forberedt på op- og nedture, og de vil næppe basere deres investeringsbeslutninger på prisudsving hen over en enkelt vinter. Det afgørende spørgsmål er, om investeringer i vedvarende energikilder kan være lige så rentable, som investeringer i olie og gas tidligere var." Svaret på dette spørgsmål afhænger af en række variabler, herunder priserne på råmaterialer, renteniveauet og regulering af markedet. Patrick Gilly forventer, at råvarepriserne vil påvirke forsyningskæden og omkostningerne ved vedvarende energi. Han sammenligner det med en lignende periode i 2003-4, hvor høje råvarepriser førte til en stigning i investeringerne i fossile brændstoffer: "Disse øgede investeringer førte til mangel på kvalificeret arbejdskraft og kompetente ingeniører. Vedvarende energi vil stå over for den samme udfordring fra borgernes side. Det er ikke kun prisen på råmaterialer, men også evnen til at transportere og installere fundamenter til vindmøller eller solpaneler," forklarer han. Prisen på råmaterialer til solpaneler og vindmøller er steget i løbet af det seneste år, fordi de stigende energipriser har fået nogle råvareproducenter til at begrænse eller stoppe produktionen. Men ifølge det Internationale Energiagentur har råvarepriserne haft begrænset effekt på den nye efterspørgsel efter vedvarende energi. Ifølge Per Jørgensen vil rentesatserne også have en betydelig indvirkning: "Vedvarende energi har de fleste af omkostningerne i begyndelsen. Det gør dem mere følsomme over for de lange renter, fordi investeringen skal tjenes ind over en 30-årig periode i modsætning til f.eks. skifergas i USA, hvor investeringerne tjenes hurtigere hjem," forklarer han.

Et spørgsmål om tempo

Det helt afgørende spørgsmål i forbindelse med den grønne omstilling er, om vi gør nok og gør det hurtigt nok til at undgå de værste følger af klimaændringerne. "Det er svært at vurdere, om vi har det rigtige tempo," siger Patrick Gilly. "Men vi må også huske på, at det tog 70 år at bygge den energiinfrastruktur, som vi nyder godt af i dag. Nu prøver vi at bygge alternativet til den på 30 år eller mindre. Så det er helt sikkert, at vi ikke bevæger os hurtigt nok. Men har vi nogensinde bevæget os så hurtigt? Det tror jeg heller ikke," tilføjer han.

Du kan kontakte redaktøren for denne artikel ved at sende en e-mail til Anders Brønd Christensen.

Vil du vide mere?

Patrick Gilly
Global Director, Energy Transition
+45 51 61 24 52
Per Jørgensen
Head of Gas Infrastructure
+45 51 61 87 76

Se alle

Opførelse af energiøer i balance med naturen

Danmark har behov for vedvarende energi fra to energiøer, der er forbundet med havmølleparker, for at nå de ambitiøse klimamål inden 2030. Rambøll vil vurdere den planlagte energiø i Østersøens indvirkning på det omgivende havmiljø.

USA skifter gear i omstillingen til grøn energi, men der er stadig forhindringer

Havvindkraft kan være en betydningsfuld del af landets bestræbelser på at opbygge vedvarende energi og reducere CO2-udledningen i et hidtil uset omfang.