Taavi Dettenborn

3. juli 2025

Nyt studie afslører vigtigheden af livscyklusomkostninger i beslutninger om byplanlægning

Byplanlægning og infrastrukturprojekter skal tage højde for livscyklusomkostninger, herunder vedligeholdelsesudgifter og tilhørende emissioner i hele infrastrukturens levetid, som kan strække sig over mere end 100 år. Det er afgørende, hvordan designløsninger påvirker disse langsigtede og tilbagevendende omkostninger og udledninger, og det skal overvejes nøje.

Light rail line 15

Historisk set har beslutningstagningen prioriteret omkostninger og emissioner i projekternes design- og konstruktionsfaser. Men på grund af klimaforandringerne og ønsket om mere bæredygtige bymiljøer er der opstået nye strategier, som understreger betydningen af livscyklussens konsekvenser for vedligeholdelsesomkostningerne.

Metropolitan Area Transport Ltd og Rambøll gennemførte en undersøgelse, der beregnede vedligeholdelsesomkostningerne og emissionerne fra forskellige overfladestrukturer i sporvogne under drift i Helsinki-regionen i Finland. Undersøgelsen evaluerede to typer græsspor - lukkede græsspor og græsstensspor - i forhold til traditionelle asfalt- og betonspor, også kendt som overfladeplader.

"For at sikre, at beslutningstagningen omfatter de fulde livscyklusomkostninger og emissioner, er det nødvendigt med systematisk indsamling og brug af data om vedligeholdelsespåvirkninger."

Taavi Dettenborn
Ansvarlig for afkarbonisering, Rambøll

Æstetiske grønne spor har høje vedligeholdelsesomkostninger

Grønne, levende spor forbedrer bylandskabet og øger livskvaliteten. I modsætning til asfalt- og betonbaner, som lagrer solvarme, bidrager grønne baner til byernes modstandsdygtighed ved at afkøle miljøet, hjælpe med at reducere oversvømmelser og fremme biodiversiteten. Det er dog betydeligt dyrere at vedligeholde grønne spor.

Forskellige anlægsmetoder for grønne spor kan føre til betydelige variationer i vedligeholdelsesomkostningerne, som potentielt kan beløbe sig til millioner af euro i løbet af et projekts livscyklus. Undersøgelsen viser, at det koster næsten tre gange mere at vedligeholde de mest udbredte lukkede græsspor end at vedligeholde traditionelle asfalt- og betonspor.

"Den nuværende type græsspor kræver konstant vedligeholdelse, herunder gødning, klipning, ukrudtsbekæmpelse, lapning og vanding. Uden en ordentlig vedligeholdelsesplan forringes græsbanerne hurtigt og mister deres visuelle appel og vitalitet, hvilket har en negativ indvirkning på bybilledet," bemærker Dettenborn.

For at reducere de høje vedligeholdelsesomkostninger er der brug for nye, bæredygtige overfladestrukturløsninger, der er skræddersyet til de lokale vejr- og vedligeholdelsesforhold. Potentielle besparelser ligger i at forbedre vækstsubstratet og nøje udvælge vegetationen. Grønne spor skal implementeres med omtanke ved at overveje deres livscykluspåvirkninger med hensyn til omkostninger, modstandsdygtighed, økologi og sociale effekter - og ved at finde de bedste alternativer ud fra et livscyklusperspektiv.

Anvendelse af livscyklusprincipper på andre infrastrukturprojekter

Da klimaforandringerne driver søgningen efter innovative løsninger, er det vigtigt også at overveje de vedligeholdelsesmæssige konsekvenser af forskellige valg i infrastrukturprojekter efter implementeringen. Innovation for at skabe bedre livsmiljøer skal afbalanceres med en omhyggelig evaluering af de langsigtede konsekvenser for vedligeholdelsen.

"I øjeblikket ses bygge- og vedligeholdelsesomkostninger ikke som en sammenhængende helhed. Der er et mærkbart fokus på opførelse og ibrugtagning snarere end på brug og vedligeholdelse. Vi har brug for mere information om, hvordan design- og indkøbsbeslutninger påvirker livscyklusomkostninger og emissioner. Desuden skal samarbejdet mellem forskellige parter sikres," slutter Dettenborn.

Vil du vide mere?

  • Taavi Dettenborn

    Decarbonisation Lead

    +358 50 3275949

    Taavi Dettenborn

Re­la­te­rede ind­sig­ter

Se alle

Fremtidens letbane - europæiske erfaringer med omlægning af bytrafikken

I takt med at europæiske byer søger at afkarbonisere, reducere trængslen og forbedre livskvaliteten, er letbaner ved at blive et vigtigt redskab til bæredygtig mobilitet og byomdannelse på grund af deres blanding af kapacitet, effektivitet og lavemissionsdrift. Denne artikel undersøger det voksende momentum for letbaner i hele Europa gennem de seneste projekterfaringer med fokus på succesfaktorer, fælles udfordringer og den kritiske betydning af tidligt offentligt engagement og integreret planlægning.

I begyndelsen af 2017 blev pendlerne i Helsinki lovet en ny letbanelinje, der skulle forbinde de østlige og vestlige forstæder. Store transportprojekter bliver sjældent leveret til tiden eller før tid. Alligevel åbnede letbanelinje 15 ikke bare 10 måneder for tidligt, men også tæt på 10 % under budgettet. Hemmeligheden bag? En indkøbsmodel, der vender op og ned på den traditionelle kontraktindgåelse: Alliancemodellen.

Letbanelinje 15 i Finlands hovedstadsregion
Collaboration on infrastructure projects

Re­la­te­rede ind­sig­ter