Få social værdi frem i forreste række i det byggede miljø

Managementkonsulent Christine Lunde Rasmussen og arkitekt Helene Bekker mødes ofte. Enten fra den brede udsigt i Rambølls hovedkvarter i Ørestaden eller i de lyse omgivelser i Henning Larsens arkitektur i København City. Begge er eksempler på kontorer, der er designet til interaktion og social samhørighed. Som mange gange før falder samtalen på social værdi i byggemiljøet. Vi satte os sammen med dem for at forstå den sociale værdi, og hvad den betyder for aktørerne i branchen.

Helene: "For mig som arkitekt er den sociale værdi i det byggede miljø den indvirkning, som det byggede miljø har på alle indbyggere, på mange forskellige niveauer og på mange forskellige måder. Det handler om, hvordan det byggede miljø kan øge livskvaliteten for os alle, uanset hvad det måtte betyde for os som individer."

"For eksempel kan man skabe handicapvenlige lokalområder til at støtte lokalsamfundene og bekæmpe ensomhed – eller man kan skabe grønne og aktive byrum i forskellige kvarterer, der kan byde børn og voksne indenfor og inspirere dem til at komme ud og få en mere aktiv livsstil, som igen forbedrer deres sundhed og velvære og fører til lavere sundhedsudgifter for samfundet som helhed."

Christine: "Jeg er enig med Helene i, at den sociale værdi i det byggede miljø er indvirkningen på eller bidraget til livskvalitet fra en by, et lokalområde eller en bygning. Det kan omfatte en meget bred vifte af aspekter, f.eks. sundhed, inkluderende vækst, beskæftigelse, samhørighed i lokalsamfundet osv. – både på individuelt plan og på fællesskabsniveau. Det betyder, at vi skal skræddersy vores forståelse af social værdi efter det konkrete projekt. I projektet Happy Homes, som vi arbejder på, har vi f.eks. fokuseret på at identificere kilder til lykke for mennesker, der bor i rækkehuse."

Helene: "Jeg ser det som en integreret del af vores arbejde at tænke over den sociale værdi og at indarbejde løsninger, der støtter en positiv indvirkning og designe fysiske miljøer, der tager vare på det, vi ofte kalder "det gode liv".

Man kan tænke på det på denne måde: Det byggede miljø former vores bevægelser og definerer i høj grad, hvordan vi bevæger os rundt, eller hvem vi møder på vores vej. Det byggede miljø kan øge eller mindske muligheden for interaktion. Det betyder, at vores designmetoder har mange sociale følgevirkninger. Derfor giver det god mening at tage det i betragtning under vores designarbejde. Uden dette fokus ville vores arbejde ikke være andet end æstetik og form – og i værste fald kan det få en negativ social indvirkning på enkeltpersoner og lokalsamfund."

Christine: "Nej, men det er det, vi håber på at kunne påvirke. Lige nu er der ikke en kultur, der systematisk arbejder med social værdi – hverken ved at udtrykke den indvirkning, vi ønsker at opnå, og for at sikre, at designet har den ønskede indvirkning – eller for at opbygge viden til brug i fremtidige design og ændringer af det byggede miljø. Social værdi handler grundlæggende om eksplicit at omtale den ændring, vi ønsker at skabe, når vi designer, transformerer og bygger. Hvordan ønsker vi, at vores byer og bygninger skal forme vores liv, og hvilke afvejninger kan der være? Kun når vi gør dette helt krystalklart, kan vi sikre den højeste indvirkning med vores projekter."

Christine: "Social værdi er så vidtrækkende, fordi vi har udviklet en holistisk model med fire overordnede temaer, som vi anvender i processen: "Inkluderende vækst", der f.eks. dækker sundhed, beskæftigelse, uddannelse, bolig osv. Derefter "Fællesskab og identitet", der dækker en fælles identitet, social samhørighed og mangfoldighed. "Modstandsdygtigt og inkluderende miljø" dækker adgang til naturen, grøn energi og en inkluderende offentlig verden. På den anden side arbejder vi med "Engagement og deltagelse" for at sikre, at beboerne og beslutningstagerne sidder i førersædet."

Christine: "Absolut. Vi kan vurdere den sociale værdi på mange forskellige måder. Nogle baseres kvalitativt på vurderinger fra f.eks. beboere eller interessenter. Men vi kan også arbejde med pengemæssige værdier, og netop til dette har vi forskellige værktøjer: For eksempel en social værdivurdering eller en social virkningsanalyse, som vi bruger til at vurdere den sociale værdi i penge over en given periode. Det er metoder, der er veludviklede inden for velfærdsområderne, og som kan overføres til det byggede miljø. Det tror jeg, at vi vil se meget mere af i fremtiden."

Helene: "Som et første skridt er vi nødt til at arbejde på tværs af sektorer. Først når arkitekter, bygherrer, entreprenører, investorer og eksperter i social værdi arbejder sammen, kan vi skabe en stærk bevægelse. Vi skal have en udforskende holdning, hvor vi er klar til at teste nye metoder og nye måder at gå i gang på og investere i dette forholdsvis nye område. Vi er også nødt til at dele erfaringer og tale om både succeser og fiaskoer, så vi kan lære og forbedre os undervejs."

Christine: "Jeg tror, at vi ikke kun skal øge bevidstheden, men også mere grundlæggende skabe en kultur, hvor social værdi er i forreste række i ethvert projekt. Det kræver, at vi udvikler kompetencer og værktøjer til at definere sociale værdier, og at vi udvikler måder til at følge op og vurdere, om vi er på rette spor mod vores mål.

Det er bestemt en lang proces. I Rambøll har vi indledt et tværsektorielt samarbejde mellem arkitekter, ingeniører, vand- og energirådgivere og vores specialister inden for social værdivurdering og transformation. Der er så meget at vinde, og de positive erfaringer indtil nu øger kun vores appetit."