Trine Stausgaard Munk
3. september 2025
Design som vand
Rambøll Vand og Henning Larsen er for nylig gået sammen om at udforske et nyt paradigme, hvor vand behandles som en interessent i designprocessen. Vi har talt med Trine Stausgaard Munk, Head of Sustainability hos Rambøll Vand, for at forstå, hvordan denne tankevækkende publikation er blevet til.
1) Hvad udløste ideen bag Design som vand, og hvorfor var det rette tidspunkt at introducere det?
At arbejde med vand i Rambøll afspejler vores engagement i vores naturlige miljø og vores bekymring for vores planetariske kriser. Men nogle gange bliver vand en eftertanke eller en teknisk detalje, endda et problem, en trussel eller noget, vi skal af med. Overskrifter som "erobring af skybruddet" eller "kampen mod klimaforandringer" antyder en kamp mod naturen, og en sådan krigsretorik hjælper os ikke med at tage fat på de grundlæggende årsager til vores planetariske kriser.
Denne rejse startede med en refleksion over vores rolle som konsulenter og designere og en erkendelse af, at det nuværende vandparadigme ikke vil hjælpe med at løse verdens vandudfordringer eller de indbyrdes forbundne planetariske kriser. Så vi begyndte at spekulere på, hvordan vi kunne udfolde et alternativt vandparadigme.
Og hvorfor lige nu? Vi lever i et øjeblik med økologisk og planetarisk krise. Sidste år var det varmeste år nogensinde med ekstreme vejr- og klimapåvirkninger overalt. Det kræver forandringer i alle sektorer, også i vores eget arbejde. Vi følte, at det var på tide at træde et skridt tilbage og virkelig sætte spørgsmålstegn ved vores tankegang og ansvar som fagfolk.
Design as water sætter spørgsmålstegn ved de dominerende fortællinger om, hvad der er menneskeligt, og hvad formålet med design er, samt ved det konstante behov for vækst, udvikling og infrastruktur. Den forbinder vores vandkrise med den mentale sundhed, ulighed og biodiversitet. Vand er altid til stede og altid relevant. Når vi designer som vand, bliver vand vores klient, vores guide og vores lærer.
2) Publikationen foreslår, at vand ikke skal behandles som en ressource, men som en historiefortæller og guide. Hvordan ser det ud i praksis - kan du give et eksempel?
Vores team er meget inspireret af den feministiske forfatter Astrida Neimanis, som taler om "vandlegemer", og økologen Robin Wall Kimmerer, som introducerer planter som vores lærere. Når vi bevæger os i retning af at designe som vand, anerkender vi os selv som vandlegemer, der er indbyrdes forbundne og afhængige af vores vandkredsløb, og som låner fra og bidrager til vores lokale vandsystemer. Vi går fra at opfatte vandets cyklus som noget, der udelukkende er eksternt i forhold til os selv, til noget, der er inden i os. Dette perspektiv udfordrer vores rolle som designer, ingeniør eller arkitekt og hjælper os med at forstå os selv som en del af et globalt økosystem og den samme vandfamilie.
Det handler også om at lære af vandets naturlige kvaliteter, omfavne kompleksiteten og følge med strømmen. Vi ønsker at arbejde mere som vand. Der er inspiration at hente både i de mønstre, vi ser i vandets verden, som vi kan omsætte til design gennem biomimicry, og i de blødere kvaliteter, som vand rummer. Vand skaber forbindelser. Vi er alle forbundet gennem det, og den bevidsthed skal vi være meget mere bevidste om i vores arbejde.
3) Du taler om at bevæge sig væk fra "at løse" og hen imod "at forvalte". Hvilket skift i tankegang kræver det af designere, ingeniører og planlæggere - og hvordan kan det ændre vores daglige arbejde?
For virkelig at arbejde som vand er vi nødt til at forbinde os med den vandige verden og vores vandige selv og gå ind i projekter som forvaltere af vores vandige forbindelser og økosystemer. Ligesom vand udvikler vi os, lærer, tilpasser os og flyder, og vi omfavner vores formål som designere om at opretholde liv og skabe betingelser for økosystemers sundhed. Ved at lade vandet styre vores design og beslutningstagning omfavner vi stedets systemer og arbejder med dem i stedet for imod dem. I det øjeblik vi arbejder imod vand, øger vi ofte vores egen sårbarhed. Så vand kan være en stærk allieret i design for modstandsdygtighed.
Men de fleste af os ved ikke rigtig, hvilken vandcyklus vi er en del af. Vi tænder bare for vandhanen og tager det for givet. I en vandforvaltningstankegang ville vi vide præcis, hvilke kredsløb vi er en del af, og vi ville passe på hele kredsløbet, uanset om det er på vores kontorer, i vores hjem eller i vores projekter, og anerkende vores deltagelse i og gensidige afhængighed af disse kredsløb.
Stewardship betyder at give disse lokale vandkredsløb en stemme i design og beslutningstagning. Det betyder at lade vandets visdom og stedets historier guide vores vej mod modstandsdygtighed.
4) Hvordan håber du, at Design as water vil påvirke de samtaler, vi har med kunder og samarbejdspartnere?
Jeg håber, at Design as water hjælper vores kunder og samarbejdspartnere med at udvikle en dybere forståelse af og omsorg for vandets kredsløb, der opretholder vores eksistens. Jeg håber, at det sætter gang i nogle svære, men nødvendige samtaler. I generationer har vi placeret infrastruktur i følsomme områder uden at overveje de langsigtede konsekvenser. At forvalte vand betyder at spørge, om den praksis skal fortsætte. Det betyder at udfordre business-as-usual. Er der f.eks. steder, hvor vi simpelthen skal stoppe med at bygge, som f.eks. vådområder eller andre beskyttede vandområder?
Ni ud af ti klimaforandringer er vandrelaterede, så vand er kernen i modstandsdygtighed. Alt for ofte reducerer ny infrastruktur modstandskraften og øger sårbarheden. Et grønt, ubebygget område er normalt mere modstandsdygtigt end det, vi lægger oven på det. Design som vand tvinger os til at tænke i systemer, i forbindelser og til at erkende, at enhver intervention påvirkes af og har indflydelse på en lokal vandcyklus.
Det rejser også spørgsmålet: Hvem er egentlig kunden? Vores projekter efterlader fodaftryk, som vil vare i generationer. Måske er vores klient ikke bygherren, byen eller forsyningsselskabet. Måske er det selve stedet, lokalsamfundet eller vandet.
"Ni ud af ti klimaforandringer er vandrelaterede, så vand er kernen i modstandsdygtighed. Alt for ofte reducerer ny infrastruktur modstandsdygtigheden og øger sårbarheden."
5) Hvis der er én idé fra Design as water, som du håber, at læserne tager med sig ind i deres næste projekt, hvad skulle det så være?
Mit håb er, at læserne finder mod til at agere som vandets stemme, stille kritiske spørgsmål, udfordre business-as-usual og bringe forbindelse og empati ind i design og beslutningstagning.
Mange af de belastninger, vi oplever i dag, er et resultat af, at vi er afkoblet fra naturen, og vand er en af de mest kraftfulde måder at genoprette den forbindelse på. Tænk på, hvad der sker, når vi er i nærheden af en sø, en flod eller bare lytter til lyden af vand. Vores stressniveau falder, og vi bliver mindet om naturens helbredende kræfter. Menneskers eksistens og velbefindende er direkte forbundet med vores vandsystemers sundhed.
Forestil dig at starte en workshop udendørs ved et vandområde eller introducere lyden af vand, når du inviterer til kreative samtaler. Eller endda spørge vandet, hvad det synes om en designopgave eller et forslag. Det kan ikke kun være sjovt og anderledes, men også hjælpe med at sætte handlinger og beslutninger i et andet lys.
Jeg opfordrer dig til at se dig selv som vandforvalter i din næste samtale, workshop eller bestyrelsesmøde og spørge dig selv, hvordan du kan inspirere til vandforvaltning omkring dig.
Design as water
This companion is for anyone who seeks to bring water to the forefront of design and decision-making, as a vital and powerful stakeholder.
Vil du vide mere?
Trine Stausgaard Munk
Head of Sustainability, Ramboll Water
Martin Zoffmann
Communications Manager, Ramboll Water
+45 51 61 45 75