Datacentre-til-X: Udnyttelse af værdien af den digitale infrastruktur i bybilledet

En skjult mulighed i den digitale økonomi

Datacentre udgør kernen i det moderne liv, men fysisk set er de stadig stort set adskilt fra de byer, de betjener. Det er anonyme bygninger, der ofte ligger i udkanten af byerne, og som er designet med henblik på effektivitet, men ikke på integration. Samtidig genererer de noget, som byerne i stigende grad har brug for: brugbar energi.

Ifølge rapporten om EU’s energieffektivitetsdirektiv producerer datacentre betydelige mængder overskudsvarme i hele Europa, men mindre end 2 % genbruges i øjeblikket. I en tid, hvor byerne er under pres for at reducere CO₂-udledningen, styrke modstandsdygtigheden og udnytte ressourcerne mere effektivt, udgør dette en stor forspildt mulighed.

For Jonathan Martins, Global Lead Buildings & Cities – Management Consulting hos Ramboll, begynder skiftet med et ændret perspektiv: »Vi skal væk fra at opføre isolerede anlæg og i stedet integrere datacentre som en del af byudviklingen.«

I dag placeres datacentre, især de store, typisk der, hvor der er ledig grund, og hvor det er omkostningseffektivt, snarere end der, hvor de kan skabe størst værdi. Dette begrænser deres evne til at støtte de omkringliggende samfund og infrastrukturen. »Vi tænker på transport, boliger og skoler, når vi planlægger byer, men ikke på datacentre som en del af den ligning,« siger Martins.

En af de tydelige konsekvenser er tabet af brugbar energi. Spildvarme kan kun genbruges effektivt over relativt korte afstande, hvilket betyder, at placeringen er afgørende. Når datacentre placeres for langt fra efterspørgslen, går deres potentielle bidrag simpelthen tabt. Med en anden planlægning kan datacentre understøtte lokale energisystemer, bidrage til fjernvarmenet og styrke byernes modstandsdygtighed. I denne model skifter de fra at være passive energiforbrugere til at blive aktive komponenter i byinfrastrukturen.

Design med henblik på integration

Planlægningen afgør, hvor der kan skabes værdi. Design og udvikling afgør, hvordan.

De fleste datacentre i dag er indadvendte bygninger med ét formål og begrænset interaktion med omgivelserne. Denne model bliver dog i stigende grad udfordret. »Der er ingen grund til, at et datacenter ikke kan være en del af en almindelig bygning eller en sikret komponent i den,« siger Katrin Bindner, direktør for byplanlægning hos Henning Larsen.

Nye tilgange, såkaldte edge-datacentre, undersøger, hvordan datacentre kan integreres i blandede byggeprojekter, indarbejdes i eksisterende bygninger eller potentielt tilpasses til mere kompakte, vertikale former i tætbefolkede byområder. Design bruges også til at forbedre miljøpræstationen gennem grønne facader, tage og vandfølsomme løsninger.

Men integrationen af datacentre handler om mere end blot udseendet. »Det handler ikke kun om facader, men også om, hvordan de bidrager til byen,« tilføjer Bindner. Ifølge hende er det disse beslutninger, der former, hvordan datacentrene interagerer med de omgivende samfund, hvor effektivt de kan dele ressourcer som f.eks. energi, og hvordan lokalsamfundene inddrages i planlægningsprocessen.

På trods af et klart potentiale har fremskridtene været begrænsede. »Det handler om omkostninger, regulering, manglende aftagere og ofte ganske enkelt behovet for at bygge hurtigt,« siger Martins.

Barrierer omfatter også uoverensstemmelsen mellem datacentrets placering og energibehovet, behovet for forudgående investeringer i infrastruktur samt kompleksiteten ved at integrere nye systemer uden at gå på kompromis med pålideligheden. Der er også et spørgsmål om timing. Mulighederne for integration overvejes ofte for sent i processen, når de vigtigste beslutninger allerede er truffet. »Regulering, klare signaler fra markedet og relevante interessenter er vigtige, så man tænker over disse ting, inden man placerer datacentret,« fortsætter Jonathan.

Politiske og planlægningsmæssige rammer er begyndt at udvikle sig, hvilket tilskynder til en mere systematisk overvejelse af genbrug af energi. EU-regler kræver, at store datacentre vurderer og rapporterer deres potentiale for spildvarme, mens lande som Tyskland indfører minimumsmål for genanvendelse. Selvom disse rammer gradvist er ved at omdanne spildvarme fra et valgfrit tillæg til en planlagt del af energisystemerne, vil det kræve et tidligere samarbejde mellem interessenterne at udnytte datacentrenes fulde potentiale i stor skala. Bymyndighederne bliver nødt til at overveje deres planlægningssystem og tilgang for bedre at kunne integrere disse nye digitale infrastrukturprojekter gennem standardprocedurer og, hvis nødvendigt, gennem specifikke tiltag såsom AI-vækstzoner, som det f.eks. er tilfældet i Storbritannien.

Fremadrettet vil de mest succesrige datacentre ikke kun blive defineret af deres tekniske ydeevne, men også af deres rolle i byen.

Ifølge Jonathan Martins bør »datacentre ikke ses som noget, der tager noget væk, men som noget, der bidrager«.

Det betyder, at de skal placeres, hvor de kan støtte de omkringliggende lokalsamfund, udformes, så de integreres i bystrukturen, og tilsluttes energi- og infrastruktursystemer.

»Datacentre, der er forbundet med hjem, arbejdspladser, bioteknologi, kvarterer og den måde, vi lever på – det er den virkelige mulighed,« konkluderer Bindner.

Ramboll afholdt den 1. juni 2026 et seminar for inviterede gæster på SXSW London i samarbejde med Londons borgmesterkontor, hvor man drøftede datacentres integration i byrummet. Jonathan Martins var blandt facilitatorerne ved rundbordsdiskussionen. Læs mere om håndtering af indvendinger fra lokalsamfundet mod datacentre.