ESMS til vandprojekt i Elfenbenskysten

For at hjælpe Elfenbenskysten med at levere vandinfrastruktur til 95 landdistrikter udviklede Rambøll et miljømæssigt og socialt ledelsessystem (ESMS), der kunne leve op til standarder fra internationale finansielle institutioner (IFI).
Kun 54 % af Elfenbenskystens landbefolkning har adgang til drikkevand, ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Det betyder, at mere end 5 millioner mennesker mangler adgang til basale ressourcer. 
For at afhjælpe dette problem, udpegede Elfenbenskystens regering bygherren, Owini, som en del af det bredere ’Vand til Alle’-initiativ.Projektets formål er at installere udvindingsbrønde til grundvand, vandbehandlingsanlæg, vandtårne og et netværk af rørledninger, som kan levere vand ind i folks hjem på tværs af 95 lokationer. Muliggørelsen af dette krævede, at projektet kvalificerede sig til et lån på mere end 2 mio. euro, som blev tildelt af internationale finansielle institutioner (IFI'er). At kvalificere sig til lånet krævede, at man havde et miljømæssigt og socialt ledelsessystem (ESMS), der opfylder lokale, nationale og internationale udviklingsstandarder.
Et ESMS fastlægger politikker, planer og procedurer til at afbøde, styre og overvåge et projekts miljømæssige og sociale risici og indvirkninger. Det ESMS, vi udviklede, kan hjælpe Owini med at styre og overvåge miljømæssige og sociale indvirkninger under projektets konstruktionsfase, for at sikre, at kontrolforanstaltninger kan implementeres effektivt.
Med henblik på at kunne overvåge effektiviteten, udviklede vi ESMS’et til at blive integreret i virksomhedens eksisterende virksomhedsstyringssystem. For at sikre kvalitet har vi designet ESMS i overensstemmelse med nationale regler og internationale standarder (inklusive International Finance Corporations præstationsstandarder og Ækvatorprincipperne 4).
Vand til alle
For at kunne modtage finansiering fra internationale finansielle institutioner (IFI'er), skal store infrastrukturprojekter typisk leve op til nationale og internationale standarder for miljømæssig og social ansvarlighed. Ved at have styr på ledelsessystemerne demonstrerer det igangværende projekt, at det opfylder disse standarder.
"Vi er altid stolte af at arbejde på projekter, der har en positiv indflydelse på samfundets sundhed og velvære. Ved at levere et ESMS, kan vi hjælpe vores kunder med at indsamle og analysere data, så de kan opfylde finansielle aftalestandarder og sikre de nødvendige midler til at bringe basale ressourcer, såsom drikkevand, til landdistrikterne,” siger Jesper Kildsgaard, Global Spearhead Director for Environment & Health hos Rambøll.
"Alle fortjener adgang til rent vand," understreger han.
Rambøll er godt rustet til at oplære og videregive viden om ESMS til de lokale teams. Dette vil styrke dem i at sikre projektets langsigtede succes, når godkendelse til fremtidige udviklingsfaser for de 95 lokalsamfund under "Vand til Alle"-initiativet opnås.
Partnerskaber for en grønnere verden
Rambøll arbejdede tæt sammen med Owini, et datterselskab i Mitrelli Group, for at udvikle et projektspecifikt ESMS, der bygger på eksisterende systemer. Som resultat heraf blev långiverne forsikret om, at projektet kan opfylde deres standarder for at påbegynde byggefasen.
"Vi håber at kunne bygge videre på vores succes med at samarbejde med kunder om at udvikle ESMS til deres infrastrukturprojekter. Dermed kan vi fortsat understøtte målene for bæredygtig udvikling og levere tiltrængt hjælp til lokalsamfund verden over," siger Ailish Enker, senior manager og teamleder for konsekvensanalyser & projektfinansiering hos Rambøll Holland.

Se alle
  • Andrew Snow

    Andrew Snow

    Senior Managing Consultant

    +44 7714 973437

  • Ailish Catriona Enker

    Senior Managing Consultant

    D: +31 15 251 1511