Storebæltsbroen: True Digital Twin teknologien forlænger levetiden

Byggematerialer som beton og stål har et meget stor klimaaftryk og gennem levetidsforlængelse af broer, som man opnår via rettidig løbende vedligehold, undgår man at bygge nyt. Der er med andre ord tale om ressourceoptimering, der fremmer klimamæssig og økonomisk bæredygtighed.

Det er netop hvad der sker på Storebæltsbroen i dag. Her har Rambøll i samarbejde med Sund &Bælt udviklet en levende 3D model, en såkaldt digital tvilling, der ved hjælp af droneflyvninger med intelligente kameraer og 15.000 sensorer sender realtidsdata til den digitale tvilling, der viser et aktuelt billede af broen tilstand uden at ingeniører skal bevæge sig fysisk ud på anlægget. Den løbende dataindsamling gør det muligt at forudsige vedligeholdelsesarbejdet og optimere

Rambøll har været rådgiver på Storebæltsbroen helt fra begyndelsen i 1976, hvor Styrelsen for Statsbroen Store Bæl henvendte sig til blandt andre Rambøll og Hannemann og tre andre rådgivere der sammen dannede et joint venture, den såkaldte Storebæltsgruppe, der i 1978 afsluttede detailprojekteringen. Projektet endte dog med at blive udsat som en del af regeringsgrundlaget for den daværende SV-regering.

I 1986 besluttede regeringen at genoptage projektet, der blev delt i de delprojekter vi kender i dag med en vestbro med kombineret vej og jernbane, en jernbanetunnel og Østbro som en hængebro. De opdaterede krav til især sejladssikkerhed og miljøkrav gjorde, at projektet fra 70-erne ikke kunne bruges og designet måtte påbegyndes forfra.

Rambøll var rådgiver på jordbundsundersøgelser på begge broer og for Østbroens vedkommende i alle faser fra skitseprojektering til udførelse for hele broen.

Broen åbnede for trafikanter i 1998 og siden har Rambøll rådgiver for bygherren i forbindelse med drift og vedligehold af betonkonstruktionerne på begge broer.