Broingeniør/Projektleder til Aarhus eller Aalborg

    Hjælp os med at udvikle og forme fremtidens bro- og anlægskonstruktioner - vi søger flere forskellige profiler.

    Vores afdeling, der arbejder med projektering af bro- og anlægskonstruktioner, har brug for flere kolleger til at løse vores mange spændende opgaver.

    Hos os får du mulighed for at arbejde med vores kerneydelse - projektering af bygværker - lige fra mindre kommunale broer til broer på store infrastrukturprojekter som f.eks. udvidelsen af E45, Rute 15 eller Amagermotorvejen. Du vil få mulighed for at indgå i projektteams, der løser tilsvarende opgaver i hele Danmark.

    Vi er en mangfoldig afdeling med både generalister, fagligt stærke specialister og projektledere, som i høj grad arbejder på tværs af afdelingerne i Rambøll. Vi er en afdeling bestående af 22 forskellige nationaliteter, en aldersspredning på 50 år og en kønsfordeling på 43/57.

    Vi vægter socialt samvær og sociale arrangementer højt. Det styrker vores relationer og trivsel og danner fundamentet for et godt samarbejde. Vi er et stærkt team, hvor vi altid kan få støtte hos hinanden - både fagligt og menneskeligt. Arbejdstiden er fleksibel, så den kan tilpasses individuelle behov.

    Vi søger dig, som:

    • Er nysgerrig og læringsparat
    • Arbejder proaktivt og selvstændigt
    • Er arbejdsom og trives i et dynamisk miljø
    • Gerne deler viden og bidrager til fællesskabet

    Som ansat i afdelingen Bridges & Structures får du mulighed for at bringe din egen erfaring i spil. Du får direkte adgang til vores specialister inden for broområdet - både som projektmedarbejder eller projektleder - samt sparring til din egen fremtidige udvikling.

    Vi investerer i vores medarbejdere, og vi tager hver enkelt medarbejders karriere og udvikling seriøst. Derfor arbejder vi aktivt med faglig sparring, udviklingsmuligheder og karriereveje, så du kan udvikle dig i den retning, der motiverer dig.

    Opgaverne kan spænde fra mindre projekter, hvor du selv er ansvarlig for alle processer med sparring efter behov fra vores dygtige fagspecialister, til større tværfaglige infrastrukturprojekter med en stor projektorganisation. Du får derfor en unik mulighed for at arbejde på tværs i Rambøll og udvikle dig både fagligt og personligt i den retning, du ønsker.

    Vi arbejder med nye infrastrukturprojekter - både nationalt og internationalt - hvor vi bidrager med både faglighed og evnen til at koordinere grænseflader.

    Afdelingen arbejder med et bredt spektrum af projekter - fra forundersøgelser og konceptdesign til detailprojektering, udbud og tilsyn. Fordi vi deltager i alle projektets faser, har vi en høj grad af erfaringstilbageførsel fra udbud, udførelse mv. Vi udfører tilsyn og projekterer anlægskonstruktioner. Der er derfor rig mulighed for at komme ud “i marken” på projekterne, og der er stor frihed til selv at påvirke, hvilke opgaver man deltager i - afhængigt af egne interesser.

    Vi søger kandidater med minimum 5 års erfaring inden for et eller flere af følgende områder:

    • Projektledelse
    • Disciplinledelse
    • BIM
    • Specialist eller generalist

    Med en faglig baggrund som enten civil-, diplomingeniør, konstruktør el. lign.

    Ansøgningsfrist: 20.09.2026

    Vi gennemgår ansøgninger løbende.

    Kontakt Anne-Cæcilie Lange for stillingsinfo:+45 5161 3231 eller acla@ramboll.dk

    Du bedes vedlægge, eksamensbevis med karakterer, CV og motiveret ansøgning.

    Arbejd med bæredygtig forandring hos Rambøll i Danmark
    Rambøll er en global arkitektur-, ingeniør- og management consulting-rådgivningsvirksomhed. Vi er en fondsejet organisation med mennesker i fokus, grundlagt i Danmark. Vi tror på, at formålet med bæredygtig forandring er at skabe en verden, hvor både natur og mennesker trives. Vores historie er forankret i en klar vision om, hvordan en ansvarlig virksomhed skal agere, og åbenhed og nysgerrighed er en vigtig del af vores kultur. Rambøll i Danmark består i dag af mere en 4000 medarbejdere fordelt på 12 kontorer. Rambølls eksperter leverer innovative løsninger på tværs af Byggeri, Transport, Energi, Vand, Management Consulting, Miljø & Sundhed og Arkitektur & Landskab. Vi kombinerer dyb lokal indsigt og erfaring med en global vidensbase for at skabe bæredygtige samfund og drive positiv forandring for vores kunder. 

    Ligestilling, Mangfoldighed og Inklusion
    Ligestilling, mangfoldighed og inklusion er grundsten i vores kultur. Hos Ramboll tror vi på, at mangfoldighed er en styrke, og at forskellige erfaringer og perspektiver er afgørende for at skabe innovative løsninger og bæredygtige samfund. Vi arbejder aktivt for at skabe et inkluderende og støttende arbejdsmiljø, hvor alle trives og kan realisere deres potentiale. Vi ved også, hvor vigtigt det er at opnå den rette balance i forhold til hvor, hvornår og hvor meget du arbejder. Derfor tilbyder vi hos Ramboll en høj grad af fleksibilitet til at tilpasse dit arbejde til din individuelle situation. Vi opfordrer alle kandidater uagtet baggrund til at ansøge. Vi hører gerne fra dig, hvis der er nogle tilpasninger, vi kan foretage i rekrutteringsprocessen for at gøre den mere behagelig for dig. Du kan kontakte os på job.advert.accessibility@ramboll.com med sådanne forespørgsler

    Join us in closing the gap to a sustainable future

    This page has a tag of:

    Find out what it means to work at the heart of sustainable change. Explore how our colleagues have turned their passion into their profession.

    Join our Talent Community

    If you do not find a role that matches your interests, join our Talent Community to stay connected with career opportunities at Ramboll.

    As a member of our Talent Community, you’ll receive a few newsletters from us throughout the year where we share updates about open positions and company news to help you get to know Ramboll.

    I’m an early career talent

    Early career talents are individuals who are currently studying at university, have recently graduated or who have a couple of years of PG work experience.

    I’m an experienced professional

    Experienced professionals are those who have anywhere from a few years to many decades of work experience.

    Join our Talent Community

    Ramboll in numbers

    • Fact: 17 500

      employees worldwide

    • Fact: 300 office

      across 35 countries

    • Fact: €1.899 bn

      in revenue

    • Fact: 6 markets

      Buildings, Transport, Energy, Environment & Health, Water and Management Consulting

    • Ramboll Foundation
    • Henning Larsen

    Bright ideas. 

    Sustainable change.

    Logo
    • © 2026

    • Terms of use and Privacy Policy
    • Whistleblower