Alan Kao

18. januar 2022

Kan impact-investeringer garantere ESG-resultater?

Mere og mere kapital rettes mod impact-investering, herunder vedvarende energiprojekter. I denne artikel undersøger vi, om disse impact-investeringer automatisk kan betragtes som værende gode ud fra et ESG-synspunkt, og vi beskriver særlige problemstillinger for investorer i solenergi.

Solar panels farm between agriculture fields in aerial view.
facebook linkedin twitter
Investorer over hele verden foretager impact-investeringer for at bruge kapitalens kræfter til at hjælpe med nogle af verdens mest presserende udfordringer, lige fra grøn energi til naturbeskyttelse. Impact-investeringer sigter mod at skabe positiv og målbar samfundsmæssig og miljømæssig indvirkning kombineret med et økonomisk afkast. Der er stor interesse blandt investorerne. I 2020 lå markedet for impact-investering på mellem 715 og 2.300 mia. USD1.
Begrebet impact-investering forveksles ofte med ESG – Environment (miljø), Social (samfund) og Governance (ledelse). Impact-investorer antager måske, at virksomheder, der søger investering, automatisk er stærke på ESG-siden, fordi deres produkter og ydelser er tilpasset efter positive miljømæssige eller samfundsmæssige resultater. Det er dog ikke altid tilfældet. Impact-investering handler om en virksomheds produkter og ydelser, mens ESG handler om virksomhedens aktiviteter.
1 IFC Investing for Impact, The Global Impact Investing Market 2020; GINN Annual Impact Investor Survey 2020
Værdien af solenergi
Når virksomheder og investorer forsøger at opnå CO2-reduktion eller nettonul-udledning, bruger de ofte vedvarende energikilder til at hjælpe med at nå målene. Ifølge Det Internationale Energiagentur er solcelleenergi ved at udvikle sig til verdens billigste elkraftkilde med forventninger om en femdobbelt vækst i årlig udrulning frem mod 2030. Sammen med den grønne profil får det investorer til at se positivt på solenergiprojekter.
Men selvom projekter inden for ren energi i første omgang synes at være lavthængende frugter rent miljømæssigt og samfundsmæssigt, kræver de udførlige og uafhængige vurderinger for at kunne fastslå deres egentlige ESG-status.
Minimering af risikoen i forsyningskæden
Solenergibranchen er særligt sårbar over for problemer i forsyningskæden på grund af de materialer, der bruges til at fremstille solcellemodulerne. Næsten alle solcellemoduler bruger polysilicium af solcellekvalitet. Cirka halvdelen af dette kommer fra Kinas autonome region Xinjiang Uyghur (XUAR). I december 2021 underskrev USA's præsident Joe Biden en lov, der forbyder stort set al import fra Xinjiang-regionen til USA på grund af formodet misbrug af Uyghur-minoritetsgruppen, blandt andet i form af tvangsarbejde. Lovgivningen antager, at varer fra Xinjiang er fremstillet med tvangsarbejde, medmindre andet kan bevises.
Den nye lov bygger på restriktioner for silicium til solenergiprojekter. Restriktionerne har været på plads siden anden halvdel af 2021, og de øger kompleksiteten for amerikanske investorer i solenergi. Ikke alene skal projektudviklerne og investorerne sikre, at deres projekter overholder den nye lov, men de skal også være opmærksomme på situationer, hvor silicium bruges til solpanelproduktion uden for regionen med henblik på senere eksport. Det gør forsyningskæden langt mindre gennemsigtig i forhold til disse materialer.
Investorer i solenergiprojekter gør klogt i at foretage uafhængige undersøgelser for at sikre, at de har solid dokumentation for oprindelsen af de materialer, der bruges i deres forsyningskæde.
Old cannon in Manassas National Battlefield Park in Virginia where the Bull Run battle was fought
Staten Virginia er fyldt med historiske lokaliteter
Vedvarende energiprojekter undgår ikke nødvendigvis modstand fra lokalsamfundet
Sådan overvindes modstand fra lokalsamfundet
En anden mulig hindring for grønne omstillingsprojekter kan være uventet modstand fra lokalsamfundene. Hvis man går ud fra, at solenergiprojekter bliver accepteret af alle, blot fordi de er "rene", kan det føre til forsinkelser, projektændringer og dårlig omtale, især når miljøretfærdighed står på agendaen.
Miljøretfærdighed begyndte som en bevægelse i USA i 1980'erne. Den opstod i erkendelse af, at uforholdsmæssigt mange forurenende industrivirksomheder, kraftværker og affaldsdeponeringsområder lå i nærheden af områder med lav indkomst, knaphed på ressourcer eller høje andele af farvede personer. Bevægelsen startede for at sikre en retfærdig fordeling af miljøbelastningen for alle uanset deres baggrund.
Spørgsmål om miljøretfærdighed forbindes ofte med store infrastrukturprojekter eller forurenende fabrikker og kraftværker, men investorer bør også være opmærksomme på udfordringer omkring miljøretfærdighed for vedvarende energiprojekter.
Et 50 MW solenergiprojekt og et 12 MW batterilagringsprojekt i Archer i det nordlige Florida er for eksempel blevet centrum for sammenstød mellem udviklere af vedvarende energi og områdets beboere. Projektet skulle strække sig over ca. 600 acres med panelerne gemt bag et område beplantet med træer. Historisk set er området et sort lokalsamfund, hvor mange er efterkommere af slaver og nogle af landets tidligste sorte landejere. I deres øjne adskiller et stort solcelleanlæg sig ikke fra et kulfyret kraftværk og anses for at være en skamplet for lokalsamfundet. Beboere i landdistrikter modsætter sig ofte, at deres område forstyrres af noget, de betragter som industriel infrastruktur. Her stikker udfordringerne dog noget dybere. Mange beboere kan spore deres slægt seks generationer tilbage, og nogle af gravene på den lokale kirkegård stammer helt tilbage fra 1830'erne. Her ønsker beboerne ikke, området kommer til at ligge i skyggen af solpaneler.
Staten Virginia har mange historisk og kulturelt væsentlige lokaliteter. Solenergiudviklere møder modstand på steder som Cedar Mountain Battlefield og Raccoon Ford, som har en betydelig plads i borgerkrigshistorien. Der opstår ofte konflikter, når udviklere ikke udøver tilstrækkelig due diligence over for historiske og kulturelle landskaber på eller i nærheden af potentielle lokaliteter. Omvendt har udviklere, der har engageret sig i lokalsamfundene, og de relevante interessegrupper kunnet foreslå kreative løsninger på de uundgåelige konsekvenser tidligt i planlægningsprocessen. Det har dæmpet modstanden og hjulpet med at få tilladelserne igennem.
Disse eksempler viser, at vedvarende energiprojekter ikke er immune over for modstand fra lokalsamfundene, selvom de handler om omstilling til renere energi. Lokalsamfund kan således modsætte sig udviklingen. Det understreger vigtigheden af tidlig og effektiv due diligence, og at man engagerer sig med interessentgrupperne. Dette bør indgå i en udførlig ESG-strategi, før man foretager en Impact-investering.
Hvad kan investorerne gøre for at beskytte deres investeringer?
En virksomhed med en mission, produkter eller ydelser, der har til hensigt at skabe positive sociale eller miljømæssige påvirkninger, vil ikke nødvendigvis være bevidst om sine ESG-aspekter eller have systemer til at håndtere dem. Her er nogle vigtige ting, som investorer kan gøre for at foretage ESG-baserede investeringer i vedvarende energiprojekter, især inden for solenergi:
  1. Vedvarende energiprojekter skal håndteres som alle andre investeringer med en grundig due diligence af ESG. Der bør lægges særlig vægt på styring af forsyningskæden, miljøpåvirkninger, samfundsmæssige spørgsmål og interessentengagement.
  2. Investorer i solenergiprojekter kan inddrage eksperter til at foretage uafhængige undersøgelser for at sikre, at man har solid dokumentation for oprindelsen af de materialer, der bruges i deres forsyningskæder rundt om i verden.
  3. For projekter i USA bør man kontrollere, at solpanelerne leveres af et selskab, der har underskrevet erklæringen Solar Industry Forced Labour Prevention Pledge, som faciliteres af brancheorganisationen SEIA (Solar Energy Industries Association). SEIA støtter udviklingen af en branchedrevet sporingsprotokol for forsyningskæder til solcelleanlæg. Formålet er at identificere kilden til primære råmaterialer og andet input og spore deres inkorporering i færdige produkter, herunder solcellemoduler.
  4. Interessentengagement skal indgå i ESG-gennemgangen som et væsentligt emne, herunder kontakt til offentligheden for at forstå, om der er problemstillinger omkring miljøret eller bevarelse af historiske mindesmærker.
Om forfatteren
Alan Kao bor i Boston, USA og er global direktør for ESG-ydelser hos Rambøll Miljø & Sundhed. Han hjælper globale kunder med at udvikle ESG- og nettonulstrategier, skabe overblik over de utallige bæredygtighedsrapporter og rapporteringsrammer, identificere ESG-risici og -muligheder i forbindelse med due diligence og integrere ESG-emner på tværs af porteføljer og virksomheder.

Vil du vide mere?

  • Alan Kao

    Principal

    +1 617-946-6113