Huschke Diekmann
21. september 2025
Fire erfaringer med at udvikle modstandsdygtige og fremtidssikrede jernbanenetværk
Overalt i verden er jernbanenetværk under stigende pres fra ekstremt vejr, cybersikkerhedstrusler og aldrende infrastruktur. Det bringer spørgsmålet om jernbanernes modstandsdygtighed øverst på dagsordenen og sætter fokus på, hvordan man kan levere en pålidelig jernbaneservice i lyset af mange potentielle forstyrrelser.
I lande som Tyskland og Storbritannien har årtiers underinvestering ført til forsinkelser på omkring en tredjedel af langdistancetogene[1][2], stigende vedligeholdelsesomkostninger og faldende passagertillid. Og alene i Europa forårsager oversvømmelser skader på jernbanenettet for ca. 580 mio. euro om året, hvilket forventes at stige med 310 % i et scenarie med en opvarmning på 3 °C uden yderligere tilpasningstiltag[3].
I mellemtiden er cyberangreb og terrorisme mod transportinfrastruktur også steget i de senere år[4][5]. Da jernbaner er afgørende for økonomisk kontinuitet og bæredygtig mobilitet, er det nu en topprioritet for både regeringer og jernbaneoperatører at sikre, at de kan modstå chok og fortsætte med at fungere pålideligt.
Rambølls globale direktør for jernbane, Huschke Diekmann, giver fire vigtige indsigter, som netværksejere og operatører bør kende til jernbanens modstandsdygtighed og de skridt, de kan tage for at håndtere den:
1. Hvordan definerer du modstandsdygtighed på jernbanen, og hvorfor er det ved at blive en strategisk prioritet for jernbaneoperatører og infrastrukturejere?
Huschke Diekmann: "Jernbaners robusthed refererer til jernbanesystemers evne til at modstå, tilpasse sig og komme sig efter forstyrrende begivenheder, uanset om de er klimarelaterede, teknologiske eller driftsmæssige. Det omfatter sikring af infrastrukturens holdbarhed, opretholdelse af en pålidelig service og understøttelse af aktivernes ydeevne på lang sigt.
Robusthed ses i stigende grad ikke kun som en teknisk overvejelse, men som en strategisk nødvendighed. Markedsefterspørgslen er enorm på grund af voksende bekymringer, især omkring netværkets påvirkning af naturkatastrofer som oversvømmelser, skovbrande og seismiske hændelser. Jernbaners modstandsdygtighed er også sammenflettet med bæredygtighedsmål som f.eks. brug af robuste materialer med lavt kulstofindhold og systematisk vedligeholdelse af aktiver over en periode på 30 til 50 år for at maksimere levetiden og ydeevnen.
Teknologi spiller en nøglerolle i dette skift. F.eks. kan sundhedsovervågningssensorer på broer og tunneler opdage stress eller strukturel træthed tidligt, hvilket muliggør målrettede, planlagte og omkostningseffektive indgreb. Andre sensorsystemer sørger for sikker drift ved at udløse nødstop i tilfælde af oversvømmelser eller seismiske rystelser.
Ud over teknologi kræver modstandsdygtighed et skift i tankegang, hvor aktivernes levetid, vedligeholdelsesregimer og koordinering af forsyningskæden planlægges omhyggeligt fra starten."
2. Hvad er de vigtigste risici og sårbarheder, som jernbanenettet står over for i øjeblikket? Og hvordan bør ejere af aktiver prioritere dem?
Huschke Diekmann: "Jernbanenetværk står i dag over for et stadig bredere risikolandskab. Klimarelaterede farer som varmeinduceret sporknæk, jordskred og oversvømmelser bliver hyppigere og mere alvorlige. Ejere af aktiver bør forsøge at prioritere risici ud fra en kombination af sandsynlighed, effekt og systemkritikalitet. Planlægning af klimatilpasning bør omfatte detaljerede klimarisikovurderinger, opgradering af dræning og designspecifikationer for ekstreme temperaturer.
Cybersikkerhed er en anden voksende trussel. Med digitaliseringen af asset management-platforme og signalsystemer bliver jernbanerne i stigende grad udsat for cyberangreb. Ifølge ENISA var transportsektoren den næstmest udsatte sektor i 2024[6]. I den forbindelse er regelmæssig trusselsmodellering, robuste firewalls og backup-systemer afgørende.
Modstandsdygtighed skal også være operationel. Dette omfatter en metodisk tilgang til forvaltning af aktiver og brug af intelligent diagnosticering for at sikre, at signalsystemer, sporskifter og strømforsyninger overvåges løbende."
"Den mest strategiske handling, jernbaneejere kan foretage sig, er at gå fra reaktiv til forudseende planlægning. Det omfatter investering i holdbar infrastruktur, etablering af baseline for ydeevne og sikring af, at systemets indbyrdes afhængighed håndteres tidligt."
3. Kan du give eksempler på, hvordan jernbaneinfrastrukturen med succes har tilpasset sig forstyrrende begivenheder? Hvad kan man lære af det i forbindelse med fremtidig planlægning af robusthed?
Huschke Diekmann: "Et eksempel er Danmarks nationale udrulning af European Rail Traffic Management System (ERTMS). Initiativet omfatter udskiftning af aldrende analoge signalsystemer, hvoraf over halvdelen var mere end 50 år gamle, med digital signalteknologi i hele netværket. Det forventes at reducere signalrelaterede forsinkelser med 80 % og vil muliggøre en mere smidig togtrafik på tværs af grænserne, hvilket er med til at sikre, at Danmarks netværk er klar til fremtiden. Det danske signalprogram bliver også udrullet uden at forstyrre den daglige drift, hvilket gør det til en model for adaptiv implementering.
Et andet eksempel på, hvordan man kan integrere robusthed i jernbaneprojekter, er ved at anvende alliancemodellen til levering af infrastruktur. Denne model samler aktivets ejer, entreprenører og konsulenter under en enkelt aftale med fælles mål såsom omkostningseffektivitet, leveringsfrister og præstationsmål fra starten.
Den resulterende samarbejdstilgang fremmer gennemsigtighed og reducerer samtidig sandsynligheden for dyre tvister og forsinkelser. Det sikrer også, at alle parter har en fælles interesse i at mindske risici og er fokuseret på at levere de bedst mulige resultater og dermed bidrage til jernbaneprojekternes succes på lang sigt. Projekter som The Crown Bridges og Light Rail Line 15 i Finland illustrerer fordelene ved at anvende alliancemodellen, herunder det faktum, at sidstnævnte blev åbnet 10 måneder før tid og tæt på 10 % under budgettet.
En fremtidig udvikling i branchen, som kan hjælpe med at integrere robusthed i jernbaneprojekter, er de voksende krav til planlæggere og designere om at tage et fælles ansvar for infrastrukturens ydeevne efter projektets overdragelse og i hele aktivets levetid. Markedet er under forandring, og de, der reagerer proaktivt på at levere sikre, effektive og fremtidsklare jernbanesystemer, vil stå stærkest i konkurrencen."
4. Hvilke praktiske første skridt vil du anbefale en jernbaneejer, der ønsker at forbedre sit netværks modstandsdygtighed i dag?
Huschke Diekmann: "For ejere af jernbaneaktiver, der ønsker at opbygge robusthed, er der tre praktiske skridt, der skiller sig ud:
- Start med en risikovurdering. Evaluer sårbarheder på tværs af fysisk infrastruktur, digitale systemer og forsyningskæder. Identificer, hvor der er størst sandsynlighed for kritiske fejl, og vurder livscyklusydelsen af vigtige aktiver som broer, tunneler og sporskifter.
- Integrer modstandsdygtighed i indkøb. Som jernbanekonsulenter er vi nødt til at hjælpe netværksejere og operatører med at definere og evaluere robusthed i udbud. Ligesom bæredygtighed er blevet et vigtigt indkøbskriterium, bør modstandsdygtighed også være det - uanset om det er materialernes holdbarhed, evnen til at overvåge aktiverne eller klimatilpasningsevnen.
- Udnyt digitale værktøjer. Forudsigende vedligeholdelsesplatforme, digitale tvillinger og overvågning af aktiver i realtid kan reducere nedetiden betydeligt. For eksempel kan AI-drevet diagnostik hjælpe med at identificere uregelmæssigheder i sporforholdene, før de bliver til driftsforstyrrelser[7]."
[1] Network Rail, Railway Performance, 2025
[2] Deutsche Bahn, integreret rapport, 2024
[3] European Commission JRC Publications Repository, Global warming to increase flood risk on European railways, 2019
[4] Tyskland: Andet brandattentat på jernbanelinje på to dage, 2025
Vil du vide mere?
Huschke Diekmann
Global Sector Rail Director & Global Rail Spearhead Director
UDVALGTE INDSIGTER
I begyndelsen af 2017 blev pendlerne i Helsinki lovet en ny letbanelinje, der skulle forbinde de østlige og vestlige forstæder. Store transportprojekter bliver sjældent leveret til tiden eller før tid. Alligevel åbnede letbanelinje 15 ikke bare 10 måneder for tidligt, men også tæt på 10 % under budgettet. Hemmeligheden bag? En indkøbsmodel, der vender op og ned på den traditionelle kontraktindgåelse: Alliancemodellen.