Frank Schwartz, Riccardo Pedroni

30. marts 2022

Hvad mener ingeniører egentlig om træbygninger?

Kan træ løse bygningssektorens CO2-problemer? Ja og nej, siger to sektoreksperter fra Rambøll.

Dalston Works residential timber building in the UK, largest by volume of its kind
Træ er et af verdens ældste byggematerialer. I de senere år er det vendt stærkt tilbage som et af de foretrukne bæredygtige materialer for designere og arkitekter – og med god grund.
"Træ er ofte mere bæredygtigt end andre byggematerialer som beton og stål," siger Frank Schwartz, direktør for højhuse hos Rambøll. Og træ bliver endnu mere bæredygtigt, hvis vi sørger for, at det holder, og at vi bruger materialerne så længe som muligt.
"Der er også mindre håndgribelige fordele: Træ har en behagelig materialitet, som jeg tror, at vi alle kan forholde os til. Det er generelt lettere at få et forhold til en træbygning end en bygning i hård beton eller stål," tilføjer han.
Bygningssektoren tegner sig for næsten 40% af de globale, energirelaterede CO2-emissioner. Selvom træ er en del af løsningen, er det ikke nogen patentløsning.
Hvornår er træ den rigtige løsning?
Kaj 16, en blandet, fleretagers bolig- og erhvervsbygning i Gøteborg, Sverige er en casestudie i, hvor langt vi er kommet med træbygninger. Bygherren ønskede oprindeligt, at hele bygningen skulle fremstilles af træ, men Rambølls ingeniører viste, hvordan en hybridløsning ville være bedre.
"Det første, vi gjorde i forbindelse med Kaj 16, var at lave ti forskellige modeller baseret på forskellige materialer for at vurdere hver enkelt model: en traditionel betonbygning, én i stål osv. Det, som udvikleren oprindeligt havde troet ville være det mest bæredygtige – en bygning udelukkende af træ - viste sig ikke at klare sig så godt som en hybrid bygning," siger Riccardo Pedroni, medarbejder og træspecialist i Kaj 16-projektet.
Teamet fandt, at den bedste løsning var at bruge beton til kernen og de nedre etager, mens bjælker, søjler og dæk i den resterende overbygning opføres i træ. Hvis kernerne skulle fremstilles af træ, ville de være for store, hvilket ville føre til en ineffektiv brug af materialerne.
Resultaterne underbyggede resultaterne af en nylig intern Rambøll-undersøgelse, der screenede alle træprojekter i verden. Konklusionen var, at hybride bygninger klarer sig bedre, når bygningerne er over en vis højde.
"Træ er fremragende i bygninger op til 15-20 etager, men når vi bygger højere, vil andre materialer sandsynligvis være bedre. Så det er ikke en patentløsning, der kan bruges overalt," forklarer Frank Schwartz.
Fremmer brugen af træ cirkulariteten?
Til Kaj 16 kunne Rambølls ingeniører genbruge materialer fra stedets oprindelige konstruktion. Det reducerede CO2-påvirkningen og modvirkede nogle af svaghederne ved træbygninger.
"Vi tog den noget forældede, eksisterende betonkonstruktion fra 1960'erne, knuste betonen, skilte den fra armeringsjernet og genbrugte den i en ny betonblanding til kælderen og kernerne," forklarer Frank Schwartz.
"Vi planlægger også at bruge mindre mængder genanvendt, tørt tilslagsmateriale oven på betondækket for at forbedre akustikken og vibrationsreaktionen i dækket. På den måde undgår vi også at lægge våd beton oven på træet, og derved modvirker vi en af træets svagheder."
"Vi kan lave bygninger i træ, stål, beton eller 200 forskellige hybrider. Ved at bruge data og modellering af forskellige løsninger kan vi sikre, at den færdige bygning faktisk er bedre til den specifikke lokalitet," tilføjer han.
Globalt bruger mindre end 9% af økonomien på tværs af sektorer cirkulære principper. Det har alvorlige klima- og miljøkonsekvenser.
Hvilken indvirkning har det på biodiversiteten?
Nogle eksperter er bekymrede for, at brugen af mere træ vil have en negativ indvirkning på biodiversiteten. Ifølge Riccardo Pedroni er spørgsmålet: "Hvad er alternativet?"
"Alternativet til at bygge med træ er at bruge beton og stål, som udleder mere CO2, og det vil skade biodiversiteten mere," siger han. "Et af de store spørgsmål i forbindelse med træ i dag er, om vi har nok af det. Dataene viser, at selv i Europa, hvor efterspørgslen efter træ er steget enormt i de sidste 30 år, bliver skovene stadig større."
"I bæredygtigt forvaltede skove sikrer du en variation i træerne, der er god for biodiversiteten, og du skover aldrig træer udelukkende fra ét område i skoven. Når man skover nogle af træerne på den rigtige måde, kan det faktisk forbedre biodiversiteten. Det skyldes, at træerne får de bedste vækstbetingelser og samtidig støtter dyrelivet, forklarer Riccardo Pedroni.
Nem adgang til materialer styrker brugsscenariet yderligere, tilføjer Frank Schwartz: "Vi bør ikke bruge træ bare for træets skyld. Hvis vi bruger det, hvor der er rigeligt af det i nærheden, og det forvaltes bæredygtigt, kan det være et oplagt valg".
Europa står for ca. 25% af verdens træforsyning, og skovene er vokset støt gennem de sidste tre årtier, fordi de fleste forvaltes bæredygtigt.
Bliver træ den nye standard?
Frank Schwartz forudser, at træ om 10 år vil være udbredt i byggesektoren, fordi lovgivningen kræver, at man bruger materialer med lavere CO2-intensitet i nye bygninger.
"Derfor er det vigtigt, at vi opbygger kompetencer i dag for at kunne integrere træ i vores tekniske tankegang og standardiserede produktion," siger han.
I mange lande indføres der ny lovgivning, der skal reducere CO2-belastningen fra nye bygninger. Se, hvordan vores eksperter mener, at vi kan være på forkant med denne tendens.
Du kan kontakte redaktøren for denne artikel ved at sende en e-mail til Anders Brønd Christensen.

Vil du vide mere?

  • Frank Schwartz

    Director, High Rise Denmark for Ramboll Buildings

    +45 51 61 15 00

  • Riccardo Pedroni

    Associate Engineer

    +45 51 61 14 10

Se alle

Opførelse af energiøer i balance med naturen

Danmark har behov for vedvarende energi fra to energiøer, der er forbundet med havmølleparker, for at nå de ambitiøse klimamål inden 2030. Rambøll vil vurdere den planlagte energiø i Østersøens indvirkning på det omgivende havmiljø.