Sa'ad Ahmed, Pernille Krogh Ohms
9. juni 2025
Hvordan man reducerer miljøpåvirkningen fra byudvikling
Mere end halvdelen af verdens befolkning bor i byer, og det tal forventes at stige til 6 milliarder i 2041. En skelsættende undersøgelse støttet af Rambøll Fonden giver lektioner i bæredygtig byudvikling.
I 2050 vil to tredjedele af befolkningen ifølge FN bo i byområder - 2,5 milliarder flere end i dag. Denne stadigt stigende vækst kræver en bæredygtig tilgang til byudvikling, som ikke bringer de aftalte klimamål i fare.
En undersøgelse fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) udforsker, hvordan man kan afbøde miljøpåvirkningen fra byernes vækst. Med støtte fra Rambøll Fonden i partnerskab med Innovationsfonden og Realdania har Pernille Krogh Ohms, bæredygtighedsspecialist hos Rambøll, og hendes medforskere brugt DTU's 110 hektar store Lyngby-campus - med sit mangfoldige bygningsmix af 11 forskellige arketyper - til at undersøge, hvordan man kan reducere udledningen af drivhusgasser, mens man udvider udviklingen.
I øjeblikket forbruger byer over to tredjedele af verdens energi og udleder mere end 60 % af drivhusgasemissionerne; en mere bæredygtig tilgang til byer vil også forbedre livskvaliteten. Her er de vigtigste anbefalinger til beslutningstagere i byerne.
- Reducer det operationelle energiforbrug
- Reducer nyt etageareal
- Dekarboniser energiforsyningen
- Reducer det indbyggede kulstof
- Forbedre varmeeffektiviteten
Reducer det operationelle energiforbrug
En stor kilde til udledning af drivhusgasser i byer er bygningers driftsenergiforbrug. Forskerne fandt ud af, at en reduktion af det operationelle energibehov i eksisterende bygninger vil have den største reduktion i alle påvirkningskategorier.
I 2022 arbejdede Rambøll sammen med Det Europæiske Miljøagentur (EEA) om at reducere det operationelle kulstof gennem renoveringer, der var målrettet mod at forbedre energieffektiviteten. EU's bygningsmasse viste sig at stå for 36 % af den samlede udledning af drivhusgasser i EU, og Rambølls arbejde forbedrede de politiske rammer. Rambøll analyserede indvirkningen af eksisterende bygninger og gav anbefalinger til at øge energieffektiviteten, herunder dens anvendelse i boligprojekter, en fortsat kilde til efterspørgsel, efterhånden som byudviklingen fortsætter.
Reducer nyt etageareal
FN har fundet ud af, at der vil blive bygget 230 mia. m2 gulvareal - på størrelse med Japan - hvert år frem til 2060 for at imødekomme efterspørgslen. Adaptiv genbrug, renovering og istandsættelse kan give ældre bygninger nyt liv og føre til en reduktion på 10 % af det nye etageareal. Brug af biogene materialer til udvidelser og eftermontering kan reducere kulstofpåvirkningen yderligere.
En anden undersøgelse af Pernille Krogh Ohms og andre viste, at bygninger ofte rives ned, før deres levetid er udløbet. At rive en bygning ned og erstatte den med en ny af samme størrelse kan give 35 % højere CO2-udledning end renovering. Hvis man tilpasser bygningens layout til flere brugere - f.eks. ved at gøre gangene mindre - kan man reducere miljøpåvirkningen fra det øgede behov for plads.
Renovering kan også være op til 45 % mere omkostningseffektiv; over 50 år er det dobbelt så dyrt at bygge nyt. Hvor øget byggeri ikke kan undgås, kan det være mere bæredygtigt at bygge vertikalt, så man undgår øget etageareal og deraf følgende reduktion i tilgængeligheden af jord.
Dekarbonisering af energiforsyningen
Forskerne fandt ud af, at en generel afkarbonisering ville reducere skaderne på økosystemerne med 24,5 % fra 2023 til 2035. Dette ville dog ikke være tilstrækkeligt i sig selv. Undersøgelsen viste, at hvis bygningsmassen skal tilpasses 1,5 °C, skal varme- og elforsyningen afkarboniseres fuldstændigt - men beslutningstagere i byerne kan ikke bare forvente, at samfundet løser dette problem.
"Dekarbonisering er ikke nok i sig selv til at nå 1,5°C-målet. Ejerne af bygningsmassen er nødt til at tage yderligere skridt for at tilpasse sig og kan ikke bare forlade sig på teknologiudvikling i det omgivende samfund."
Planlæggere skal afbalancere efterspørgslen efter
øget byggeri med miljøpåvirkningen ved at bruge vedvarende energi på hvert trin i processen for at reducere miljøpåvirkningen pr. enhed af yderligere udvikling.
I takt med at byernes vækst fortsætter, er det afgørende at fokusere på bæredygtighed og dekarbonisering.
Reducer det indbyggede kulstof
Dekarbonisering af byggeprocessen er afgørende for at reducere forudgående eller indlejret kulstof. Teknikker som brug af præfabrikerede komponenter reducerer emissioner og luftforurening betydeligt sammenlignet med traditionelt byggeri på stedet. Derudover hjælper det at anvende lavemissionskøretøjer til transport af materialer til byggepladser også med at reducere kulstofindholdet i processen.
Brug af biogene materialer, som f.eks. træ, er en anden måde at reducere det indbyggede kulstof på på grund af det lavere kulstofaftryk sammenlignet med konventionelle byggematerialer. Reduktion af indbygget kulstof gennem bæredygtig byggepraksis bidrager væsentligt til at sænke den samlede miljøpåvirkning og supplerer andre indsatser.
Forbedre varmeeffektiviteten
Bygninger med ringe isolering - målt til mindre end 3 kg pr. kvadratmeter - har en tendens til at have et højere opvarmningsbehov. Hvis disse bygninger renoveres med fokus på energieffektivitet, vil de kræve mindre opvarmning og dermed have en lavere miljøpåvirkning.
Dekarbonisering af varmemixet til bygninger hjælper også og reducerer skaderne på økosystemerne med 27,5 % inden 2035. Bedre isolerede bygninger vil afbøde stigningen i varmebehovet i forhold til business-as-usual byggeri og varmemix. Brug af visse byggematerialer, som f.eks. træ, kan øge en bygnings termiske effektivitet og føre til et mere miljøvenligt resultat.
"Jeg tror, at vores resultater om, at det er vigtigt at kombinere flere afbødningsstrategier, også vil gælde for andre bygninger. Vores undersøgelse er en demonstration af, hvordan vi kan kombinere forskellige strategier for at nå de mål, vi er nødt til at nå."
Bæredygtig byudvikling er mulig
Efterhånden som efterspørgslen efter byrum stiger, er det ikke uundgåeligt, at Paris-målet bliver overskredet. Beslutningstagere i byerne bør overveje disse
anbefalinger for at reducere de miljømæssige
konsekvenser af at rumme en hurtig stigning i antallet af byboere.
"Selvom vores resultater er specifikke for denne særlige bygningsmasse,
er jeg sikker på, at vi ville finde nogle af de samme tendenser for andre bygningsmasser," fortsætter Pernille Krogh Ohms.
Byvækst og en bæredygtig fremtid udelukker ikke hinanden. Ved at kombinere disse afbødningsstrategier kan byplanlæggere fremme bæredygtig vækst, der overholder klimamålene og gør samfundene mere modstandsdygtige og beboelige.
Vil du vide mere om bygningstransformationens rolle i dekarbonisering af bygninger? Se Rambølls guide til bæredygtig renovering
Vil du vide mere?
Pernille Krogh Ohms
Sustainability Specialist
+45 60 36 12 97