Projektleder til vej-, anlæg- og klimaprojekter
Vi har travlt og søger en dygtig projektleder – er det dig? Hos Rambøll i Vejle og Esbjerg har vi gang i mange spændende vej- og trafikprojekter fra landets største motorvejsprojekter til ombygning og udvidelse af vej- og stinettet hos kommuner og for private bygherrer.
Klik på ansøg-knappen og start ansøgningsprocessen.
Du bliver en del af vores Bygherrerådgivning for vej i Vejle eller Esbjerg
Vi er en afdeling bestående af 22 yderst kompetente kolleger, der arbejder med store og små trafik-, vej- og anlægsprojekter i hele Danmark. Vores afdeling har kontor både i Vejle og Esbjerg, og vi samarbejder med Rambølls øvrige vejafdelinger i hele landet såvel som med vores naboafdelinger i ind- og udland – inden for bl.a. bæredygtighed, afvanding, geoteknik, konstruktioner, trafik- og byplanlægning, havne og lufthavne samt jernbaner.
Som projektleder hos os bliver du en del af et fagligt stærkt miljø, og du vil blive involveret i en bred vifte af forskellige projekter fra komplekse motorvejsprojekter til mindre krydsombygninger og cykelstier. Alle projekter løses gennem tværfagligt samarbejde og åben dialog.
Kulturen i afdelingen er imødekommende og helt uformel. Vi prioriterer et godt kollegaskab både fagligt og socialt i afdelingen og på tværs i Rambøll. Ledelsesfilosofien følger Rambølls værdisæt og kan bedst betegnes som ”frihed under ansvar”. Du vil opleve rige muligheder for personlig udvikling og for selv at præge dine projekter.
Dine vigtigste opgaver og ansvarsområder bliver:
- Projekt- og fagledelse af vej-, trafik- og anlægsprojekter, herunder at sikre projektets fremdrift, kvalitet og økonomi
- Kundekontakt og -rådgivning
- Tilbudsskrivning
- Evt. byggeledelse eller tilsyn på egne projekter
Du vil via dine interesser og evner selv kunne være med til at forme dine fremtidige arbejds- og udviklingsområder, da vores projekter er mange og meget forskelligartede.
Dit udgangspunkt for konstant udvikling
Fra din første dag i Rambøll støtter vi din personlige og professionelle udvikling. Vi regner med, at dit udgangspunkt er:
- Teknisk baggrund som ingeniør eller lignende og at du har projektledelseserfaring
- Kendskab til vejreglerne og erfaring med planlægning, projektering og/eller anlæg af infrastrukturprojekter
- Du brænder for at yde fagligt kompetent og professionel rådgivning, hvor du sætter vores kunder i centrum
- Du sætter en ære i at levere de bedste resultater på tværs af fag
- Du har gode kommunikative evner og forstår at omsætte teknisk viden og resultater i et let forståeligt sprog – både på skrift og tale
- Du kan kommunikere både på engelsk og dansk
For at lykkes i jobbet er det også vigtigt, at du har styr på detaljerne og kan arbejde både selvstændigt og sammen med andre.
Velkommen til vores Transportdivision
I Rambøll er vi 4.000 transport-eksperter, der arbejder sammen med myndigheder, private kunder og byer om at udvikle holistiske mobilitetsløsninger. Fra lufthavne over broer til tunneller og jernbaner arbejder vi for, at mennesker og varer kan komme frem på den mest effektive og bæredygtige måde. Vores fokus på ’Smart Mobility’ sikrer, at vi er med til at skabe urbane planløsninger, der integrerer alle former for transport og digitalisering.
Rambøll i Danmark
Rambøll er en førende international ingeniør-, arkitekt- og rådgivningsvirksomhed grundlagt i Danmark i 1945. I dag beskæftiger vi 18.000 medarbejdere på verdensplan, der skaber innovative løsninger inden for byggeri, transport, miljø, vand, energi og managementrådgivning. Hos os kan du være med til at udvikle bæredygtige løsninger, der gavner vores kunder, slutbrugerne og samfundet som helhed.
Rambøll tilbyder desuden
Vi har en fin kantineordning både i Esbjerg og Vejle. Rambøll har desuden en lokal medarbejderforening, der i løbet af året tilbyder en masse spændende, sjove og alsidige arrangementer for dig og din familie. Der er noget for enhver smag samt gode tilbud på bl.a. musik- og teaterforestillinger, hos forlystelsesparker og spisesteder og aktiviteter på kontoret. Som medlem af medarbejderforeningen har du også mulighed for at deltage i sport og motionstilbud som fx firmabadminton, -mountainbike og -fodbold mv.
Hos Rambøll kan du som en del af din pensionsordning medkøbe en sundhedsforsikring. Alle medarbejdere får udleveret en bærbar computer, IPhone og tilbudt mulighed for internetopkobling i hjemmet. Det medfører gode muligheder for at arbejde hjemmefra og giver en fleksibel arbejdsplads.
Sådan ansøger du
Ansøg online. Vedhæft dit CV, motiveret ansøgning og relevante dokumenter, der viser, hvorfor du er den bedste kandidat til jobbet, og hvornår du kan starte. Vi glæder os til at læse din ansøgning. Ansøgningsfrist: 1.6. 2025. Vi vurderer de indkomne ansøgninger løbende.
Ved spørgsmål kontakt afdelingsleder Ida Rasmussen, IDRN@rambøll.dk, Tlf. 60361945
Ramboll in numbers
- : 18 000
more than 18,000 employees worldwide
- : 300 office
across 35 countries
- : €1.899 bn
in Revenue
- : 6 markets
Buildings, Transport, Energy, Environment & Health, Water and Management Consulting