Michael Stevns
26. februar 2025
Nyt studie for European Climate Foundation tager fat på indlejrede emissioner i nordisk transportinfrastruktur
En ny rapport, "Towards Low-Carbon Transport Infrastructure in the Nordics", finansieret af European Climate Foundation, afslører, at selvom Norden er førende inden for bæredygtighed, forbliver emissionerne fra transportinfrastruktur stort set oversete. Rapporten fremhæver en række anbefalinger til, hvordan disse skjulte klimabelastninger kan reduceres.
På en kølig morgen i Sverige gør byggearbejderne sig klar på at tage det første spadestik til en ny jernbanestrækning, der skal forbedre forbindelsen mellem Stockholm og Göteborg. Men i modsætning til traditionelle projekter kommer dette med et markant twist.
Hver eneste type materiale, der bruges i byggeriet, fra kulstoffattig cement i fundamenterne til genbrugsstål i skinnerne, er blevet udvalgt for at minimere projektets CO2-fodaftryk. Det er et glimt af fremtidens transportinfrastruktur - en infrastruktur, hvor klimahensyn ikke kun er indlejret i køretøjernes emissioner, men også i den beton og det stål, der former vores veje og jernbaner.
Overset emissionskrise
En af hovedkonklusionerne i den nye rapport, Towards Low-Carbon Transport Infrastructure in the Nordics, er, at indlejret kulstof fra materialeproduktion, konstruktion, vedligeholdelse og geninvestering af infrastrukturaktiver ikke får tilstrækkelig opmærksomhed. I årtier har de politiske beslutningstagere i stedet været optaget af at reducere driftsemissioner - dem, der produceres ved at drive køretøjer.
Driftsmæssige udledninger har været i fokus i årevis, men det er lige så vigtigt at tage fat på materialernes og byggeriets CO2-fodaftryk for at nå klimamålene. Ved at sammenligne nordiske tilgange sigter vi mod at støtte mere effektive politikker og branchepraksisser, der driver reel dekarbonisering.
Alene i Sverige udgjorde de indbyggede emissioner 10 % af de samlede emissioner fra vej- og jernbanetransport i 2022. I takt med at de nordiske lande arbejder hen imod CO2-neutralitet, vil det være en kritisk forglemmelse at ignorere dette betydelige fodaftryk.
Sådan dekarboniseres grundlaget for transport
Rapporten fremhæver flere veje til at reducere det indbyggede kulstof. Livscyklusvurderinger (LCA'er) og CO2-prissætningsmekanismer kan hjælpe beslutningstagere med at vælge alternativer med lavere CO2-udledning under projektplanlægningen. Offentlige indkøb er også en stærk løftestang. Nordiske infrastrukturorganer er begyndt at integrere benchmarks for CO2-præstation i indkøb og tilskynde leverandører til at udvikle grønnere materialer. Men denne indsats er stadig fragmentarisk, og rapporten argumenterer for, at der er behov for en bredere, harmoniseret tilgang.
Rapporten anbefaler, at der opstilles klare mål for indbygget kulstof, og at kulstofvurderinger integreres i alle projektfaser. Den opfordrer til at indarbejde kriterier for indbygget kulstof i vurderinger af miljøpåvirkning (VVM) og offentlige indkøb (GPP), samt kræve, at projektgodkendelser tager højde for emissioner i hele livscyklussen, og sikre, at udbud favoriserer materialer med lavt kulstofindhold gennem livscyklusomkostninger (LCC) og miljøvaredeklarationer (EPD'er). Standardiseret benchmarking af materialer som beton og stål foreslås også for at fremme CO2-reduktioner i hele sektoren.
Politisk puslespil med ujævne fremskridt
Selv om nogle nordiske lande er begyndt at sætte ambitiøse mål for infrastrukturens udledning, er fremskridtene stadig fragmenterede. Sverige fører an med en national forpligtelse til klimaneutral infrastruktur inden 2040.
I modsætning hertil har Finland og Island endnu ikke indført specifikke mål, og Danmarks politikker er mere avancerede for jernbane- end for vejprojekter. Selv hvor der findes mål, er overvågningen stadig inkonsekvent, idet data ofte indsamles på projektniveau, men sjældent aggregeres til analyse af hele sektoren.
Samarbejde på tværs af regionen har dog hjulpet med at flytte dagsordenen fremad. Siden 2017 har de nordiske vejmyndigheder ledet et samarbejdsprojekt med fokus på at harmonisere tilgange til LCA'er og reducere indlejret kulstof i transportinfrastruktur. Gennem vidensdeling og fælles forskning har de udviklet fælles metoder, vurderingsværktøjer og indkøbsstrategier til støtte for bæredygtig infrastrukturudvikling.
Opfordring til handling
Der er ingen mirakelkur til at håndtere indbygget kulstof i transportinfrastruktur. I stedet har vi brug for en mangesidet tilgang, der fremmer tværfagligt samarbejde og løbende videndeling på tværs af projektfaser. Efterhånden som infrastrukturprojekter bliver mere komplekse, er det afgørende at skabe en kultur med fælles viden for at opnå meningsfulde CO2-reduktioner.
Ud over vidensdeling er der brug for standardiserede bæredygtighedsprocesser for at sikre, at ressourcerne fokuseres på områder med stor effekt. "At udvikle en standardproces for integration af bæredygtighed handler ikke kun om at sætte mål - det handler om at identificere og eliminere spildte aktiviteter og samtidig omfordele ressourcer til bæredygtighedsindsatser, der virkelig gør en forskel", tilføjer Dettenborn.
Norden er godt positioneret til at føre an i dette arbejde. Med en arv af miljømæssigt lederskab og en vilje til at investere i innovation kan den sætte standarden for dekarbonisering af infrastruktur på verdensplan. Men som det fremgår af rapporten, er tiden afgørende. At omdanne veje og jernbaner til klimavenlige aktiver kræver hurtig handling - før selve fundamentet for vores transportnetværk bliver til forhindringer på vejen mod netto-nul.
Vil du vide mere?
Xavier Le Den
Market Director SSC BE
+32 497 89 83 58
Taavi Dettenborn
Expert
+358 50 3275949
Christopher Marton
Consultant