Efterlysning! Bygningsreglementet skal sikre design til adskillelse og tilpasning

Danmark er kun 4 % cirkulær. Det betyder, at af alle de materialer, der forbruges i Danmark om året, vender kun 4 % tilbage til økonomien som et genbrugsmateriale - og det er betydeligt lavere end det globale gennemsnit på 7,2 %. Disse statistikker blev delt sidste år i Circularity Gap Report Denmark, der blev udgivet af Circle Economy¹. For første gang nogensinde gav rapporten en samlet vurdering af Danmarks cirkularitet, ressourceforbrug og konsekvenserne af forbruget i form af CO₂-udledning_. Byggebranchen er den største bidragsyder og står for i alt 31 % af Danmarks materialefodaftryk og 17 % af landets samlede CO₂-fodaftryk. Mindre end 1 % af byggematerialer og -komponenter genbruges i dag.

Der er helt klart behov for at forbedre vores indsats for cirkularitet. Desværre er bygge- og anlægssektoren overvejende baseret på en lineær økonomisk model, hvilket resulterer i ineffektiv ressourceudnyttelse og høj affaldsproduktion.

Vi bemærker især, at et afgørende aspekt af cirkularitet i byggeriet ofte overses. Det drejer sig om bygningers "reversibilitet", hvilket betyder, at bygninger let kan skilles ad, og at komponenter kan genbruges. Der er i øjeblikket stort fokus på de primære byggematerialer som beton, træ og stål, da mange udviklingsprojekter i dag lægger vægt på at optimere materialeanvendelsen i de strukturelle elementer. Dette fokus bør fortsætte. Der er dog et uudnyttet potentiale i også at fokusere på sekundære bygningskomponenter som gulve, lofter og facader og genbrug af de materialer, de er lavet af. Disse materialer har en kort livscyklus og bliver derfor oftere udskiftet eller repareret.

Cirkulære initiativer kan reducere CO2-udledningen med 38 %.

En undersøgelse fra den uafhængige nonprofitorganisation Ellen MacArthur Foundation konkluderer, at cirkulære initiativer, herunder design til adskillelse, kan bidrage til en reduktion af CO₂-udledningen fra byggematerialer med 38 % inden ²⁰⁵⁰². Denne betydelige reduktion vil være et resultat af den faldende efterspørgsel efter nøglematerialer som stål, aluminium, cement og plast, som alle er store bidragsydere til CO2-udledningen i byggeriet. På komponentniveau viser en undersøgelse fra Teknologisk Institut³, at der kan opnås CO₂-besparelser på 98-99 % for f.eks. vinduer gennem direkte genbrug.

Sekundære bygningskomponenter er en afgørende del af den cirkulære dagsorden på grund af deres kortere levetid og modulære strukturer. Snart vil de sandsynligvis blive betragtet som en materialebank, da chancerne for justeringer og udskiftninger vil være større end ved nedrivning.

Hvis nye konstruktioner skal kunne adskilles, skal de være så strømlinede og enkle som muligt. Det betyder, at den skal bestå af begrænsede materialetyper og minimale lag, og at der skal bruges så enkle samlinger som muligt. For eksempel er et enkelt systemloft bestående af løse plader understøttet af aluminiumsskinner langt mere tilgængeligt og lettere at tilpasse og adskille end et loft med skjulte samlinger, som er sværere at få adgang til, når der er behov for justeringer til nye funktioner, for skader over loftet eller for at blive revet ned. Facader med ophængningssystemer er lettere at genbruge end systemer, der er sømmet eller skruet fast, hvor det med tiden bliver mere udfordrende at adskille og genbruge materialerne på 1:1-basis.

Bygningsreglementet bør kræve reversibilitet

I Danmark har vi i øjeblikket ISO-standarden "design for disassembly and adaptation", som baseret på 10 designprincipper guider, hvordan bygninger skal designes og konstrueres, så bygningskomponenter kan adskilles, genbruges og genanvendes, hvilket udvider materialernes værdi. Vi har også miljømålene i EU's taksonomi for den cirkulære økonomi, som evaluerer bygningskomponenters og materialers tilpasningsevne og demonterbarhed ved hjælp af en pointbaseret evaluering og procentvis vurdering.

Men vi bør presse på for endnu mere. Konceptet med materialer, der forbliver i værdikæden i stedet for at blive til affald, bør ikke kun "styres", men også indarbejdes i dansk lovgivning. Vores håb var, at de seneste forhandlinger om udformningen af det danske bygningsreglement for 2025 ville omfatte krav om materialers 'reversibilitet' og tilpasningsevne. Det ville betyde, at man ud over at tage højde for CO2-aftrykket i hele bygningens levetid, som det i øjeblikket sker i kravet om livscyklusvurdering (LCA), også ville støtte muligheden for at genbruge og genanvende materialer på tværs af forskellige konstruktioner. Opdateringen blev dog offentliggjort i juni 2024 og indeholdt desværre ikke sådanne krav.

På nuværende tidspunkt tager det danske bygningsreglement⁴ ikke højde for de CO₂- og ressourcemæssige gevinster, der opnås ved at genbruge materialer efter deres levetid. Et krav om materialers reversibilitet ville anspore til et øget fokus på materialers individuelle levetid i de tidlige designfaser og dermed øge potentialet for genbrug under en eventuel transformation. Ligesom LCA-kravet har lagt pres på projektejeren i forhold til designparametrene for et byggeprojekt, kunne et krav om materialers "reversibilitet" diktere designet i stedet for omvendt.

Om 10, 20 eller 30 år kan de trods alt komme til at indgå i nye byggerier – helt eller delvist – og dermed bidrage til at reducere CO₂-udledningen og behovet for at udvinde jomfruelige ressourcer. Hvis vi lader materialerne forme designet af de enkelte bygningskomponenter og samtidig sikrer en konstruktion, der nemt kan genanvendes i fremtidige byggerier, bidrager vi aktivt til at lukke ressourceloops og fastholde materialer i værdikæden – frem for at de ender som affald. Det er et afgørende skridt mod at forbedre den nuværende cirkularitet på blot 1 % i den danske byggebranche.

^{[1] CGR Danmark (circularity-gap.world)}

^{[2] Den cirkulære økonomi: en manglende brik i byernes klimahandlingsplaner? (ellenmacarthurfoundation.org)}

^{[3] Samlet notat_final (teknologisk.dk)}

^{[4] https://bygningsreglementet.dk/Tekniske-bestemmelser/11/BRV/Version-2-Bygningers-klimap%C3%A5virkning/Kap-1_2}