Anders Brønd Christensen
24. september 2023
Energikrisen øgede EU's elregninger med 336 milliarder euro i 2022
Ny Rambøll-forskning viser, at naturgas- og CO2-priserne var de to største bidragydere til de rekordhøje elpriser i 2022. Men det er ikke hele historien.
I 2022 oplevede Europa en energikrise med ekstremt høje elpriser.
Mens de høje priser er blevet dækket grundigt i medierne, afslørede krisen også mere grundlæggende sprækker i Europas elmarkedsdesign.
Det er den barske konklusion i et nyt whitepaper fra Rambølls energimodelleringseksperter Søren Møller Thomsen og Victor Juarez samt chef for gasinfrastruktur, Per Jørgensen.
De finder, at den største bidragyder til energikrisen var den skyhøje pris på naturgas. Men en højere CO2-kvotepris, som til dels var resultatet af et skifte fra naturgas til kul, og en rekordlav produktion fra den franske atomflåde samt tørke i Europa, som i høj grad begrænsede vandkraften, bidrog alle til en perfekt storm, som fik de europæiske elpriser til at toppe med et hidtil uset niveau på 600 EUR/MWh i sommeren 2022.
I alt betalte de europæiske forbrugere 336 milliarder mere for elektricitet i 2022, end de ville have gjort, hvis prisdriverne havde været på samme niveau som i 2019.
Et dyrt år
Vi har talt med Søren Thomsen og Victor Juarez for at forstå, hvad deres forskning kan fortælle os om, hvorfor elpriserne pludselig steg voldsomt, og hvad forbrugerne kan gøre for at sikre sig mod ekstreme priser i fremtiden.
Omkostningerne ved volatilitet
Hvad fortæller jeres model os?
Søren Thomsen: "Vi var virkelig interesserede i at forstå de grundlæggende årsager til energikrisen, så vi udviklede vores elmarkedsmodel, der giver os mulighed for at simulere elprisen under forskellige forhold. Vi bruger 2019 som referenceår, da det var det sidste 'normale' år før Covid. Ved at ændre forskellige parametre - f.eks. ved at bruge gasprisen i 2019, men lade alt andet være lige - kan vi isolere hver omkostningsdriver. Det giver os mulighed for at se indflydelsen fra hver enkelt prisdriver, og hvordan de hver især påvirkede elprisen."
Hvorfor er elprisen så følsom over for høje naturgaspriser?
"Europas elmarked bruger marginalprisprincippet, hvilket betyder, at det sidste anlæg, der producerer elektricitet, sætter prisen. Selv om gasværker ikke producerer så meget energi, sætter de prisen i mange timer, fordi de er de dyreste."
"Det betyder også, at der er andre elektricitetskilder, som f.eks. atomkraft og vind, hvis driftsomkostninger ikke stiger, men som får en langt højere indtægt, fordi prisen fastsættes af anlæg, der er meget dyre i drift."
Europas energi-rutsjebane
Victor Juarez: "Den største fordel ved den marginale clearingpris-mekanisme er, at den hjælper med at fordele ressourcerne effektivt ved at matche udbud og efterspørgsel. Men som vi viser, er der også en indbygget sårbarhed i systemet."
"For forbrugerne giver disse prisudsving fra time til time os mulighed for at tilpasse vores elforbrug til timer med lave omkostninger, når det er muligt. Det gavner det samlede system og fremmer bæredygtighed, da billigere timer ofte falder sammen med højere produktion af vedvarende energi."
Markedet kan simpelthen ikke reagere hurtigt nok på høje CO2-kvotepriser - det kan kun øge inflationen.
"Mens day-ahead-markedet kun er et af flere elmarkeder, findes der også langsigtede markeder. Disse markeder, som omfatter organiserede futures-markeder og bilaterale kontrakter, giver markedsdeltagerne mulighed for at fastsætte priser for køb eller salg af elektricitet i fremtiden. Mange virksomheder bruger disse markeder til at afdække deres produktion eller forbrug, hvilket mindsker eksponeringen for de kortsigtede prisudsving på day-ahead-markedet. Desværre har det for mange slutbrugere været en udfordring at få adgang til disse afdækningsmuligheder gennem detailhandlere. Fastpriskontrakter på detailmarkedet er blevet annulleret eller fornyet med prisstigninger, hvilket begrænser deres mulighed for at drage fordel af disse muligheder."
Omkostningerne ved kvoter
Du finder også ud af, at CO2-kvoten var den næststørste bidragyder til de høje elpriser. Hvordan kan det være?
Victor Juarez: "EU's kvotehandelssystem er et cap-and-trade-kvotesystem. Når antallet af tilgængelige kvoter reduceres over tid, stiger prisen. Men på grund af den høje pris på naturgas har vi også set et skift tilbage fra naturgas til kul, som er mere forurenende. En mere forurenende energisektor bruger flere kvoter, hvilket øger efterspørgslen og dermed prisen på hver kvote."
"CO2-kvoteprisen var omkring 70 % højere i 2022 end i 2019. Ifølge vores modelresultater ville elpriserne i Europa i gennemsnit have været 14 % lavere, hvisCO2-kvoteprisen havde været på samme niveau som i 2019."
Søren Thomsen: "Det er selvfølgelig også lidt følsomt, fordi det handler om kvotesystemets politiske karakter og udformning. Når kvotepriserne topper på f.eks. 100 euro pr. ton på kort sigt, kan vi sige, at det er godt, fordi det er med til at drive dekarboniseringen, men vi kan ikke på meget kort sigt bygge nye kraftværker eller havvindmøller for at afhjælpe det."
"I energisektoren tager det lang tid at bygge ting, så her kan man argumentere for, at markedet simpelthen ikke kan reagere hurtigt nok på høje CO2-kvotepriser - det kan kun øge inflationen.
Der er brug for en diskussion af det retteCO2-kvoteprisniveau og markedsstruktur i Europa samt klarhed om fremtidigeCO2-kvotepriser. Den bedste vej frem for at sikre reduktion af udledninger og samtidig holde elpriserne lave kræver en diskussion."
Forberedt på den næste stigning
Er der noget, forbrugerne kan gøre for at beskytte sig mod fremtidige prisstigninger?
Victor Juarez: "En mulighed er at sikre sig faste prisaftaler i stedet for variable tariffer. Det begrænser eksponeringen for pludselige skift i elpriserne, og det er et element i den reformpakke for elmarkedet, som Europa-Kommissionen har foreslået[imarts 2023, red.], hvor detailhandlerne får mandat til at tilbyde muligheder for fastprisaftaler."
"En anden måde, hvorpå forbrugerne kan beskytte sig mod høje elpriser, er at investere i løsninger bag måleren - at producere strøm selv med eller uden lagringsenheder. For almindelige forbrugere kan det betyde, at de installerer solceller på deres tag, hvor reglerne tillader det, og store industrielle forbrugere kan investere i solceller eller vindmøller på stedet. Det kan gøre forbrugerne mindre sårbare, da de forbruger mindre elektricitet fra markedet."
Det nye whitepaper "Hvad er årsagen til de høje elpriser i Europa?" er ude nu. Download whitepaperet for at læse mere om de underliggende årsager til energikrisen og de høje elpriser. Download hvidbogen
Forståelse af elmarkedsmodellen
Elmarkedsmodellen efterligner det europæiske day-ahead-marked. Elprisen findes ved at matche udbud og efterspørgsel og sætte prisen på niveauet for den sidste og dermed dyreste elkilde.
Modellen gør det muligt for Rambøll at ændre de variabler, der påvirker elmarkedet - prisen på kul, naturgas ogCO2-kvoter samt produktionen af vedvarende energi, vandkraft og atomkraft - for at besvare spørgsmål som: Hvad ville elprisen have været, hvis naturgasprisen havde været den samme som i 2019?
Hvis du vil dykke dybere ned i modellen , kan du downloade whitepaperet "Hvad forårsagede de høje elpriser i Europa?".
Vil du vide mere?
Per Jørgensen
Head of Gas Infrastructure
+45 51 61 87 76
Søren Møller Thomsen
Senior consultant
+45 51 61 24 21