Sådan kan en grønnere udvikling gavne os alle

Historisk set har manglende hensyn til biodiversiteten i planlægningssystemerne ført til et stigende tab og en forringelse af habitaterne gennem mange årtier. Adgang til landområder er en høj prioritet for ejendomsudviklere, der ønsker at maksimere udbyttet af deres investering. Derfor er der kommercielle og logistiske udfordringer ved at afsætte landområder til forbedringer af biodiversiteten, hvis de kan bruges til byggeri.

Nationale regeringer indfører i stigende grad lovgivning, der pålægger obligatoriske krav om nettogevinst for biodiversiteten i forbindelse med planlægning. Udviklere vil begynde at indse – og nogle har allerede indset – at ud over at sikre overholdelse kan en integrering af grønne højkvalitetsområder i udviklingsaktiviteterne have både økonomiske, samfundsmæssige og miljømæssige fordele.

Biodiversitetens sande værdi

Biodiversitet er mangfoldigheden af arter, habitater og økosystemer på vores planet. Tidligere har man ofte set på biodiversiteten som havende en værdi i sig selv uden umiddelbar værdi for mennesker. Bevarelsen af biodiversiteten er derfor blevet betragtet som en etisk forpligtelse på grund af menneskehedens rolle i dens forfald.

Disse synspunkter er dog under hurtig forandring. For nylig så World Economic Forum tabet af biodiversitet som en af de fem største trusler mod menneskeheden i det kommende årti. Det skyldes, at biodiversiteten giver os mange kvantificerbare fordele. Bidragene til økosystemerne fra planter, dyr og de forskellige økologiske egenskaber i vores miljø, f.eks. træernes kølende effekt i områder, der ellers ville blive påvirket af den urbane varmeøeffekt, den højere modstandsdygtighed over for oversvømmelse takket være regnhaver og vådområder samt den rene og åndbare luft, som habitaterne leverer.

Endnu mere overbevisende end disse fordele er måske den simple kendsgerning, at vi mennesker nyder naturen. Det er velkendt, at naturlige og grønne områder og ejendomsprojekter, der følger biofile designprincipper (herunder vandets egenskaber, naturmaterialer, syn og lyde fra dyreliv, løv, naturligt lys osv.) har en afstressende virkning på de mennesker, der bor i og interagerer med disse rum.

Nogle mener, at adgang til grønne områder gør mere end bare at reducere stressniveauet. Den japanske praksis i Shinrin-yoku (som direkte kan oversættes til "skovbadning") er en afslapningspraksis, hvor man iagttager naturen, mens man fjerner sig fra hverdagens krav. Dette siges at fremme sundhed og velvære. Desværre har mange mennesker i byområder ikke let adgang til grønne områder som f.eks. offentlige haver, parker og vandreområder ved vandløb.

Ejendomme med grønne områder har højere værdi

Selvom der generelt er forholdsvis høje engangsomkostninger ved at integrere biodiversitet og biofilt design i udviklingsaktiviteterne, viser offentligt tilgængelige statistikker, at de højere omkostninger kan dækkes helt eller delvist. En undersøgelse foretaget af det britiske statistikbureau viste, at huse og lejligheder inden for 100 meter fra offentlige, grønne områder har en højere markedsværdi (gennemsnitligt 1,1 % højere end boliger mere end 500 meter fra grønne områder). Blot udsigten til grønne områder (f.eks. offentlige parker eller boldbaner) eller vand (floder, kanaler, søer eller hav) giver priserne et endnu højere løft på 1,8 % i gennemsnit.

Prisindekset fra det britiske matrikelkontor har vist, at gennemsnitsprisen på en ejendom i Storbritannien er steget med 10,2 % til 256.405 GBP. Det skyldes til dels, at ejendomme med adgang til naturen opfattes som mere attraktive. Ifølge RICS UK Residential Survey forventer 83 % af respondenterne en stigning i efterspørgslen efter boliger med haver, 79 % for beliggenhed tæt på grønne områder og 68 % for mere private udeområder over de næste to år. I kombination med den kraftige stigning i huspriserne ser det ud til, at huskøbere prioriterer naturen højere end at være centralt placeret i mere bebyggede områder.

Nettogevinst for biodiversiteten som drivkraft bag bedre valg af byggeområder

Bygherrer vil stå over for en række udfordringer i forbindelse med indførelse af nettogevinst for biodiversiteten, især omkring afbalancering af udviklingsegnede landområder, der kan bruges som biodiversitetskompensation, samtidig med at de leverer tilstrækkelig værdi til at gøre udviklingsprojektet bæredygtigt. Denne balance kan føre til, at nogle bygherrer skal købe og betale andre arealer som kompensation for at kunne opfylde kravene om nettogevinst. I fremtiden vil kravet om nettogevinst for biodiversiteten føre til bedre valg af byggesteder, hvor behovet for nettogevinst tages i betragtning i forbindelse med en tidlig due diligence for opkøb af byggearealer.

Ved at prioritere biodiversitet vil multifunktionelle grønne områder i sidste ende blive et omdrejningspunkt for en ny form for udvikling, der tjener både samfundet og miljøet.