Kevin P. Smith

2. februar 2022

Er 2022 året, hvor naturbaserede løsninger endelig bliver standarden?

Tab af biodiversitet er en af menneskehedens tre største trusler. Kan naturbaserede løsninger være svaret? Et regenereringsprojekt for østers på Staten Island og en "regnhave" i København har nogle af svarene.

Spliced image of water lilies and a stream
På sidste års globale FN-klimatopmøde, COP26, var en hel dag dedikeret til naturbaserede løsninger. Det er et tungtvejende bevis for, at man i stigende grad ser naturbaserede løsninger som centrale for løsning af problemerne med klimaændringer og tab af biodiversitet.
Naturbaserede løsninger defineres som "handlinger til beskyttelse, bæredygtig forvaltning og genoprettelse af naturlige eller ændrede økosystemer, der på en effektiv og tilpasningsdygtig måde tager hånd om samfundsmæssige udfordringer, samtidig med at de er fordelagtige for menneskers velvære og biodiversiteten." De er blevet et varmt emne.
Ud over at naturbaserede løsninger typisk er billigere end traditionel "grå" infrastruktur, har de også andre fordele , herunder økonomisk vækst, grønne jobs, modstandsdygtighed over for naturkatastrofer, højere ejendomsværdier og bedre folkesundhed.
Det rejser det oplagte spørgsmål: Hvorfor er naturbaserede løsninger ikke standarden overalt?
Naturbaseret modstandsdygtighed på ethvert niveau
En litteraturgennemgang foreslår, at en del af svaret er manglende bevidsthed om effektiviteten af naturbaserede løsninger og en tendens mod status quo blandt beslutningstagerne.
Naturbaserede løsninger kan anvendes på nye projekter, og de kan modificere eksisterende projekter. Det kan ske på forskellige niveauer – lige fra et bykvarter eller et anlæg til hele landskaber og kystområder. Men det er ikke altid indlysende eller let. Omfanget og kompleksiteten af et projekt øger mængden af både tekniske og ikke-tekniske elementer. Det kan være krævende at forstå, hvordan disse elementer hænger sammen.
For at hjælpe med at gøre naturbaserede løsninger til det oplagte valg i infrastrukturprojekter bidrager Rambøll, som en del af RECONECT Consortium, ikke blot til at udvikle den overordnede retning og en standardiseret tilgang til planlægning, design, implementering og drift af naturbaserede løsninger, men også til at man anvender dem i dag. Se nogle inspirerende eksempler på projekter nedenfor:
Spliced image of living breakwaters and oysters
Living Breakwaters-projektet på Staten Islands' kyst
Naturbaseret løsning i New York City
Rambøll står for byggeledelsen i Living Breakwaters-projektet, der har til formål at forberede kystlinjen langs den sydlige del af Staten Island til klimaændringer gennem genskabelsen af østershabitater ved hjælp af bølgebrydere.
Den naturbaserede vinkel: Bølgebryderne har et ydre lag af miljømæssigt forbedret armeringsbeton. Designet forbedrer havets fauna og flora, det forbedrer vandkvaliteten, og genskaber habitater for marine arter. Dette gælder også de oprindelige østers, der forsvandt på grund af miljøforringelser. Østers filtrerer vand og øger vandkvaliteten, samtidig med, ar de holder bølgebryderne på plads. Det 700 meter lange system er også designet til at bekæmpe erosion og beskytte kystlinjen.
"Grønne infrastrukturprojekter er mere effektive og typisk billigere at bygge end traditionelle, grå infrastrukturprojekter. Derfor er det kun et spørgsmål om tid, før de bliver normen," siger Kevin Smith, senior construction manager for Living BreakWaters-projektet i New York.

"Ved udgangen af årtiet vil vi se virkeliggørelsen af mange flere projekter som dette. Fordelene ved projekter som dette vil tale for sig selv og uden tvivl inspirere andre lokale myndigheder til at engagere sig i lignende naturbaserede løsninger."

Kevin Smith
Senior construction manager

Spliced image of hoje taastrup and skate park
Høje Taastrup C
Nytænkning af modstandsdygtighed og levedygtighed i nærheden af København
Som teknisk hovedrådgiver er Rambøll ansvarlig for planlægning og gennemførelse af en visionær transformation af hovedstadskommunen Høje Taastrup. Målet er at gøre området mere attraktivt og levedygtigt, øge bykvaliteten og samtidig øge modstandsdygtigheden over for klimaet.
Den naturbaserede vinkel: Områdets afvandingssystem til regnvand forklædes som verdens længste skatepark med smukke, rekreative områder. Regnvandet løber gennem "regnbede" ned til parkområdet og videre til en åben regnvandssø. Et vandingssystem bruger det opsamlede regnvand til vanding af en park. Under voldsomt vejr og ekstremregn vil overskydende regnvand blive ført fra det åbne regnvandsbassin og videre over i skaterenden, der fungerer som forsinkelsesbassin til fremtidig vandforvaltning i kommunen.
Vil du vide mere om at arbejde med naturressourcer for at skabe robuste lokalsamfund med høj bykvalitet? Få den nyeste indsigt i naturbaserede løsninger i denne rapport.

Vil du vide mere?

  • Kevin P. Smith

    Project Manager

    +1 347-604-2439