Cockle Bay Park

En stilsikker, klar og poetisk gestus for mennesker i hjertet af Sydney. Cockle Bay Park er designet til både at være en indbydende destination og et ægte byikon på byens skyline – et moderne fyrtårn til folkets havn.
Cockle Bay Park forbinder Sydneys erhvervskvarter med havnefronten ved Darling-havnen. Den er placeret hen over den vestlige motorvej, der i øjeblikket fungerer som en barriere mellem byens centrum, havnefronten og det blomstrende Pyrmont-kvarter. I gadehøjde er området alsidigt med en omfattende, tidssvarende detailsektion, der smelter sammen med en stor, offentlig park, der strækker sig fra det hævede grundniveau til havnefronten nedenfor. Brede gågader fører de gående gennem komplekset og fungerer som bindeled mellem butikker, restauranter og barer.
Design i øjenhøjde
Cockle Bay Park skal være en stilsikker, klar og poetisk gestus i bymiljøet. Det skal være en gestus på alle niveauer – fra toppen, hvor tårnet møder byens skyline, til det vigtigste niveau, hvor det møder mennesker på jorden.
Grundniveauet har en 10.000 m2 stor park, den mest omfattende tilføjelse af offentlige rum i det centrale Sydney gennem det seneste århundrede. Cockle Bay Park er et mikrokosmos af byen Sydney, der har en enestående evne til at skabe en venlig, lokal atmosfære i en kosmopolitisk by.
Et fremtidsorienteret arbejdsmiljø
De to vigtigste aktiver for enhver organisation er dens mennesker og dens faste ejendom. Cockle Bay Park skal skabe et behageligt og sundt arbejdsmiljø. Nøglen til at etablere et fantastisk arbejdsområde er at forstå brugerne og deres forskellige profiler.
Cockle Bay Park er en unik løsning, der introducerer et menneskecentreret design af podiet med en hævet udendørs gade, der skærer sig gennem podiet med en spektakulær udsigt til vandet i hvert eneste sving. Det er også delvist beskyttet mod blæsten, så der kun kommer en mild brise fra vandet, der gør stedet ideelt om sommeren. Energi- og klimamodellering gav mulighed for optimering af mikroklimaet i og omkring byggeriet. Disse undersøgelser har gjort det muligt for projektet at leve op til sine forpligtelser i det offentlige rum. Cockle Bay Park har potentiale til at danne præcedens for menneskefokuseret design i en stadigt tættere verden.

Vis alle
  • Louis Bendix Becker

    Partner

    +45 27 15 02 20

  • Viggo Haremst

    Partner

    +45 60 35 21 17