dcsimg Projektledere med interesse for projektering og tilsyn af reparationsprojekter til Bro- og tunnelvedligehold  - Ramboll Group
   
|
 
 
 
 
 
 
 

Transport

Urbanisation, globalisation, and climate change represent three of today’s biggest global challenges – and they all have a profound effect on the transport area. The need to create denser, well-functioning residential environments within existing urban areas requires engineering solutions that are sustainable, innovative and cost-effective.

 
Ramboll provides a broad range of Infrastructure & Transport services
 
 

Projektledere med interesse for projektering og tilsyn af reparationsprojekter til Bro- og tunnelvedligehold

Vi har travlt med mange udfordrende og varierede opgaver inden for reparation af broer og tunneler både i ind- og udland og søger derfor dygtige projektledere/senioringeniører (minimum 8-10 års anciennitet).

Arbejdet vil indeholde projektering af reparationsprojekter, udarbejdelse af udbudsmaterialer samt fagtilsyn og projektledelsesopgaver primært relateret til broer og tunneler, men også marine konstruktioner så som havne.

Dine ansvarsområder som projektleder/senioringeniør
Du vil blive ansvarlig for egne projekter og vil få mulighed for at udvikle et stort netværk internt i Rambøll via vores brede samarbejde med bro-, tunnel- og havnekolleger både nationalt og internationalt.

Du vil via dine interesser og evner selv kunne forme dine fremtidige fokusområder, da vores projekter er meget forskelligartede. 

I det daglige bliver du ansvarlig for, at projekterne gennemføres til den aftalte tid og budget, og du skal sikre, at kunden løbende er orienteret om status og fremdrift på de enkelte opgaver.

Dig og dine kompetencer
Vi forestiller os, at du er civilingeniør med min. 8-10 års erfaring fra relevante opgaver og har mod på at præge udviklingen og har ambitioner om at udvikle dig yderligere inden for faget.

Endvidere ser vi meget gerne, at du 

  • har projektledelses- eller fagprojektledelseserfaring.
  • har høj faglighed og hurtigt kan danne dig et overblik over den konkrete opgave samtidig med, at du kan arbejde selvstændigt og er i stand til at træffe beslutninger undervejs i projektforløbet.
  • er udadvendt og er i stand til at skabe gode samarbejdsrelationer med både kunder, leverandører, entreprenører og kolleger.
  • er i stand til at holde flere bolde i luften på samme tid, da vores projekter er mange og forskelligartede.

Det er et krav, at du kan skrive og tale dansk på et professionelt niveau.

Du bliver en del af
Du vil blive en del af afdelingen Bro- og tunnelvedligehold, som er en faglig stærk afdeling med ca. 30 ansatte, der i høj grad arbejder på tværs af enhederne i Rambøll.

Du vil indgå i et stærkt team af erfarne og yngre ingeniører, der i tæt dialog med kunder, samarbejdspartnere, andre Rambøll afdelinger og myndigheder, gennemfører udfordrende og interessante opgaver inden for primært reparations- og forstærkningsprojekter og varetager fagtilsyn og byggeledelse for kunderne.

Opgaverne vil endvidere omfatte større tværfaglige infrastrukturprojekter på tværs af afdelinger og fagområder.

Om at arbejde hos Rambøll
Når du arbejder hos Rambøll, bliver du en del af en vidensorganisation med mennesket i fokus. Vi fokuserer på videndeling og samarbejde på tværs af kompetencer og geografi, og vi sigter efter mangfoldighed blandt vores medarbejdere. Det giver os mulighed for at løse en bred vifte af projekter, og vi tror på, at tværfagligt samarbejde fører til kreative og langtidsholdbare løsninger. Derfor er mulighederne hos Rambøll også mange og forskelligartede – vi investerer i udvikling af vores medarbejdere og tilbyder hver medarbejder en individuelt tilpasset karrierevej.

Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, kontakt da afdelingsleder Morten de la Motte på telefon +45 5161 6241.

Søg stillingen online via linket herunder. Send din ansøgning snarest og senest den 30. april 2017, da vi ansætter løbende, når vi finder de rigtige kandidater.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Apply before 30-04-2017
Workplace Ørestad

Apply for job online 


 
Rambølls forretningsenheder i Danmark indgår i Rambøll Gruppen, der er en førende ingeniør-, design- og rådgivervirksomhed grundlagt i Danmark i 1945. Rambøll Gruppen beskæftiger 12.800 medarbejdere, heraf ca. 3.100 medarbejdere i Danmark, og har en betydelig tilstedeværelse i Norden, Nordamerika, Storbritannien, Central- og Sydeuropa, Indien og Mellemøsten, suppleret med en markant repræsentation i Asien, Australien, Sydamerika og det sydlige Afrika. Med næsten 300 kontorer i 35 lande lægger vi vægt på lokal erfaring kombineret med en global vidensbase. Vi stræber altid efter at levere inspirerende og præcise løsninger, der gør en ægte forskel for vores kunder, slutbrugere og samfundet som helhed. Rambøll arbejder inden for markederne: Byggeri, Transport, Miljø & Sundhed, Vand, Energi, Olie & Gas og Management Consulting.