Internship i SurveyXact’s salgsteam

SurveyXact er anerkendt som det bedste online spørgeskemasystem i Skandinavien. SurveyXact er et komplet system til at gennemføre og analysere alle former for spørgeskemaundersøgelser bl.a. via e-mail, smartphones, tablets, papirudsendelse eller fra websider. SurveyXact bruges af virksomheder og offentlige organisationer til nemt, hurtigt og professionelt at gennemføre en lang række undersøgelser - fleksibelt og brugervenligt. Med udgangspunkt i vores nuværende solide markedsposition på det skandinaviske marked ønsker vi at øge vores vækst for SurveyXact i Danmark. Det er vores mission at gøre SurveyXact til det førende spørgeskemasystem i Skandinavien!

Dine ansvarsområder
Dine daglige arbejdsopgaver vil blandt andet være løsning af rådgivningsopgaver for kunder, kundesupport, forberedelse af salgsmøder, salgsarbejde via telefonen, afholdelse af salgsmøder og kurser samt selvstændig gennemførelse af kampagner rettet mod vores kunder.

I jobbet har du især mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for salg og spørgeskemametode.

Da vi forventer, at du har store ambitioner og et stort talent, vil dit ansvar i fremtiden også bestå af strategisk planlægning, markedsføringsaktiviteter mm. Alt dette foregår i tæt samarbejde med salgsledelsen.

Dig og dine kompetencer
Vi forventer, at du

  • har en stærk fremtoning, et stort salgstalent og en meget høj morale og integritet
  • motiveres af at arbejde både selvstændigt og i teams og efter veldefinerede mål
  • trives i en varieret hverdag med store faglige udfordringer
  • taler dansk på modersmålsniveau
  • har ambitioner om et sælgerjob og har gerne salgserfaring fra andre jobs
  • har erfaring med SurveyXact

Bliv en del af SurveyXact
Du vil indgå i et rutineret og homogent salgsteam, der har 100 % fokus på det danske SurveyXact-marked, og du refererer direkte til vores salgschef. Som praktikant vil du indgå som en naturlig del af vores salgsteam og dermed også arbejdsopgaverne i teamet.

Er du den rigtige kandidat, kan vi tilbyde:

  • En spændende og udfordrende arbejdsplads
  • Mulighed for at arbejde med et kvalitetsprodukt, som er markedsledende
  • Mulighed for at skabe vækst på et stort og spændende marked
  • Fleksible arbejdstider
  • Gode udviklings- og karrieremuligheder i hele Rambøll Management Consulting

Vi lægger stor vægt på, at du får opgaver, der interesserer og udvikler dig, samt at dine opgaver er varierende gennem forløbet med løbende mulighed for et større selvstændigt ansvar. Perioden løber fra 6. august 2018 til og med 21. december 2018. Hvis du har, hvad der skal til, er der endvidere mulighed for en efterfølgende fastansættelse – mange af vores nuværende konsulenter startede deres karriere som praktikant eller studentermedhjælper.

Rambøll Management Consulting er et globalt førende konsulenthus, der leverer integrerede bæredygtige løsninger - shaping today and tomorrow. Vi er anerkendte og troværdige rådgivere både inden for den private og den offentlige sektor, og vi hjælper og vejleder bl.a. vores klienter i forbindelse med transformerende trends i en konstant omskiftelig verden, herunder digitalisering, mobilitet, leveforhold, klimaforandringer og bæredygtighed. Vores mission er at skabe bæredygtige samfund, hvor mennesker og naturen kan trives.

At være en konsulent hos Ramboll Management Consulting er ensbetydende med at være en del af en people organisation. Vores medarbejdere er vores styrke, og vi har en særdeles professionel kultur drevet af inspirerende ledere og enestående karrieremuligheder.

Interesseret?
For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte Manager Ulrik Risbøl Lange, url@ramboll.com

Ønsker du at søge stillingen, bedes du hurtigst muligt sende din ansøgning og dit CV via linket nedenfor. Ansøgning og CV skal skrives på dansk. Ansøgningsfristen er 1. juni 2018.

Vi afholder løbende samtaler, og hvis vi finder det rette match, ansætter vi vedkommende – også på forkant af fristen.  

Deadline 2018-06-01
Workplace Aarhus

Ramboll Group A/S

Ramboll Group A/S
Hannemanns Allé 53
DK-2300 Copenhagen S
Denmark
Tel: +45 5161 1000
Fax +45 5161 1001

Mail: info@ramboll.com

Danish CVR numbers

Danish CVR numbers

Ramboll Group
10160669

Rambøll Danmark
35128417

Ramboll Energy
35128417

Rambøll Management Consulting
60997918