Erfaren afløbsingeniør til Rambølls nye domicil i Esbjerg

Er du en erfaren afløbsingeniør, har du god flair for projektledelse, og synes du, det kunne være interessant at blive en del af Danmarks største rådgiver, der samtidig er blandt de førende på vand- og klimatilpasningsområdet? Så vil vi opfordre dig til at læse videre.

Uformel tone og gode udviklingsmuligheder

Rambølls sydjyske afdeling for afløbsteknik, der går under navnet ’Forsyning,’ har til huse i både Sønderborg, Vejle og Esbjerg. Til Esbjerg-kontoret søger vi en dygtig afløbsingeniør, der kan være med til at levere bæredygtige, fremtidssikrede løsninger til private kunder, forsyninger, offentlige selskaber og myndigheder nationalt og i udlandet. Her er vi i forvejen 14 medarbejdere, der arbejder tæt sammen i et engageret og uformelt miljø kendetegnet ved sammenhold og godt humør.

Vores afdeling indgår i et landsdækkende klimatilpasnings- & spildevandsnetværk med over 100 engagerede fagfæller. Vi er også en del af Rambølls internationale vanddivision, der har over 800 rådgivere inden for vandområdet i 10 lande. Dermed tilbyder vi udviklings- og karrieremuligheder i absolut topklasse.

Inspirerende rammer

Esbjerg-kontoret er en del af vores helt nye domicil på Esbjerg Havn. Du får dermed mulighed for at arbejde i særdeles inspirerende og arkitektonisk formfuldendte fysiske rammer under samme tag som en lang række øvrige fagligheder.

Du får desuden adgang til moderne fitnesscenter, fremragende kantine og en medarbejderforening, der løbende tilbyder deltagelse i spændende arrangementer på favorable vilkår. Domicilet ligger i øvrigt blot 300 meter fra centrum og Banegården. 

Jobbeskrivelse

Vi har en lang tradition for at arbejde for de syd- og sønderjyske kommuner og spildevandsforsyninger og vores opgavetilgang er stadig stigende. Vi søger derfor en kollega, som finder stort engagement i at arbejde bredt indenfor afløbsområdet. Din hverdag vil blive præget af et tæt samarbejde og sparring med kollegaer om projektering, udbud, byggeledelse og fagtilsyn i forbindelse med vores mange opgaver. På de fleste opgaver vil du skulle tage projektlederrollen.

Du kommer til at indgå i et stærkt fagligt miljø i afdelingen, hvor din dagligdag primært vil blive præget af at arbejde for forsyninger og kommuner i Esbjerg-Varde området. Opgaverne, som du har mulighed for at arbejde med, omfatter bl.a.:

  • Planlægning, projektering og tilsyn af anlægsarbejder, ledningsanlæg, pumpestationer, bygværker, bassiner og eventuelt renseanlæg.
  • Planlægning, projektering og tilsyn af anlæg til lokal afledning af regnvand.
  • Hydrauliske modelberegninger som f.eks. beregninger i Mike Urban eller MIKE Flood.
  • Klimatilpasningsopgaver.
  • Spildevandsplanlægning for både kommuner og forsyninger.

Din profil

Du er uddannet ingeniør med minimum 5 års erfaring og har:

  • Valgt at arbejde indenfor afløbs- og anlægssektoren
  • Projektledelse giver dig energi
  • Erfaring med projektering, udbud og gennemførelse af afløbs- og anlægsprojekter
  • Gerne kendskab til brugen af DanDasGraf
  • Gerne kendskab til GIS-værktøjer
  • Gode samarbejdsevner
  • Bred forståelse af udfordringerne inden for afløbsområdet
  • Gode engelsk- og gerne tyskkundskaber

I perioder vil du også få mulighed for at arbejde sammen med flere af dine kollegaer rundt om i landet på nogle af de største anlægsopgaver, mest markante byggeprojekter og de mest interessante modelleringsopgaver.

Som person er du positiv og helhedsorienteret og du skal kunne arbejde med engagement og interesse i projekterne og have lyst til at dele din viden og erfaring med dine kollegaer.

Vi tilbyder

Et job i en af Nordens stærkeste rådgivningsvirksomheder, hvor du bliver en del af en bæredygtig forretning med en holistisk ledelsesfilosofi. Vi tror på, at tilfredse og loyale medarbejdere er nøglen til en sund forretning, som vi driver med omsorg og ansvarlighed for det samfund, der omgiver os.

Vores vision er, at vi skal være den uomtvisteligt førende rådgiver og have de bedste medarbejdere og ledere. Derfor har vi en kompetencestrategi og et karrierestisystem, der understøtter vores vision og et omfattende kursusprogram, der tilbyder både personlig og faglig udvikling. Hos Rambøll er projektledelse i fokus, hvilket bl.a. sikres via deltagelse i projektlederuddannelser internt i Rambøll.

Vi arbejder intensivt med work-life-balance og "fuld flex" og går gerne i dialog om dine personlige ønsker for dit arbejdsliv.


Rambøll er fondsejet med det formål at bevare, styrke og udvikle virksomheden. Som fondsejet virksomhed har vi derfor mulighed for at tænke langsigtet – både økonomisk og strategisk.

Ansøgning

Vil du vide mere om stillingerne, er du velkommen til at rette henvendelse til afdelingsleder, Ole H. Christensen, på tlf. 5161 3060.


Send din ansøgning via nedenstående link senest d. 26. august 2018. Vi glæder os til at høre fra dig!

Deadline 2018-08-26
Workplace Esbjerg (RDK)

Ramboll Group A/S

Ramboll Group A/S
Hannemanns Allé 53
DK-2300 Copenhagen S
Denmark
Tel: +45 5161 1000
Fax +45 5161 1001

Mail: info@ramboll.com

Danish CVR numbers

Danish CVR numbers

Ramboll Group
10160669

Rambøll Danmark
35128417

Ramboll Energy
35128417

Rambøll Management Consulting
60997918