VVS-ingeniør med fag- og projektlederambitioner

Tripper du for at blive fagligt udfordret på projekter indenfor både nybyggeri og renovering, og har du ambitioner om fag- og projektledelse? Så er du måske vores nye kollega i Byggeri i Fredericia!

Dine ansvarsområder som VVS-ingeniør

Du vil komme til at arbejde på en lang række forskellige projekter for både offentlige og private kunder. Som VVS-ingeniør hos os vil du være den faglige kapacitet, der skal rådgive om og projektere VVS-installationer på alt fra bolig- til erhvervsbyggeri – og alt derimellem.

Du vil få ansvar for at løse selvstændige opgaver, og du vil have tæt kundekontakt. Du vil ligeledes prøve kræfter med fag- og projektledelse, hvor dit overblik og indsigt i markedet, gør dig i stand til at binde projektet sammen og dermed tilbyde vores kunder en holistisk løsning.

Din hverdag som VVS -ingeniør vil være karakteriseret ved en høj grad af sparring, hvor både den faglige og personlige udvikling er i højsædet. Du vil foruden andre fagligt stærke VVS–ingeniører og teknikere også komme til at arbejde med andre faggrupper inden for byggeri samt arkitekter og bygherre.

Vi er overbeviste om, at det er engagement og arbejdsglæde, der driver værket. Dine ansvarsområder vil derfor naturligvis blive tilpasset din faglige profil og dine interesser.

Dig og dine kompetencer

Du har en udadvendt natur og du nyder den tætte kontakt til både kollegaer og kunder. Du vil i Rambøll have den luksus, at have eksperter og specialister inden for en lang række områder lige ved hånden. Da vi ønsker at udnytte disse faglige kompetencer bedst muligt, så kunden får det bedste af Rambøll, er det vigtigt, at du er god til at begå dig i samspillet mellem de forskellige faglige grænseflader.

Du er videbegærlig og ønsker hele tiden at udvikle din faglighed. Du er på samme måde heller ikke bleg for at lære fra dig og du bidrager aktivt til at udvikle dine kollegaer.

Den rette personlighed og tilgang til opgaven er meget vigtig for os, samt dét at du har ejerskab for dit arbejde og dine projekter. Du sætter derfor en personlig ære i, at dine leverancer til både kollegaer og kunder er af højeste kvalitet.

Af mere faglig karakter, søger vi en kollega der har:

  • En uddannelse som VVS-ingeniør
  • Min. 3 års erfaring med rådgivning og projektering
  • Et højt sprogligt og skriftligt niveau i dansk

I afdelingen har vi fokus på både nybyggeri og renovering af almene boliger, så kendskab til den almene sektor vil være en fordel.

Bliv en del af Rambøll Byggeri i Fredericia

Du får fornøjelsen af ca. 28 engagerede kollegaer hos Rambøll i Fredericia, hvoraf vi er ca. 17 medarbejdere i byggeriafdelingen, der alle arbejder med varierende opgaver for både offentlige og private bygherrer. Foruden stærkt samarbejde internt på Fredericia kontoret, vil du som vores nye kollega også få et tæt samarbejde med hele Rambølls danske byggeridivision bestående af næsten 1.000 eksperter.

Hverdagen er i høj grad baseret på gensidig tillid og frihed under ansvar. Projektporteføljen spænder bredt og du vil sammen med projektledere, konsulenter, ingeniører, konstruktører, tekniske designere og installatører arbejde på opgaver inden for bolig-, uddannelses-, sports- og erhvervsbyggeri.

Du vil blive en del af Rambølls faglige netværk, hvor du får rig mulighed for at sparre med kompetente kolleger. Udover høj faglighed vægter vi en god balance mellem arbejde og fritid.


At arbejde hos Rambøll

Betyder at være en del af en vidensorganisation med mennesket i fokus. Vi fokuserer på videndeling og samarbejde på tværs af kompetencer og geografi, og vi sigter efter mangfoldighed blandt vores medarbejdere. Det giver os mulighed for at løse en bred vifte af projekter, og vi tror på, at tværfagligt samarbejde fører til kreative og langtidsholdbare løsninger. Derfor er mulighederne hos Rambøll også mange og forskelligartede – vi investerer i udvikling af vores medarbejdere og tilbyder hver medarbejder en individuelt tilpasset karrierevej.

Interesseret?

Vil du vide mere om stillingen, kontakt da afdelingsleder Bo Thomsen på tlf. +45 5161 3260 eller mail på bot@ramboll.dk.

Ønsker du at søge stillingen, så send din ansøgning samt CV via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på ”Apply for job online”.

Der er ikke ansøgningsfrist på denne stilling. Kvalificerede ansøgere vil blive kaldt løbende til samtale og processen afsluttes og annoncen gøres først inaktiv, når der er indgået aftale med ansøger.

Så send os derfor din ansøgning hurtigst muligt!

Apply before 2018-04-01
Workplace Fredericia

Ramboll Group A/S

Ramboll Group A/S
Hannemanns Allé 53
DK-2300 Copenhagen S
Denmark
Tel: +45 5161 1000
Fax +45 5161 1001

Mail: info@ramboll.com

Danish CVR numbers

Danish CVR numbers

Ramboll Group
10160669

Rambøll Danmark
35128417

Ramboll Energy
35128417

Rambøll Management Consulting
60997918